112 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
97
1 denne Tankegang, at det vilde være til Kommunens
Fordel at indlemme en formentlig »større Intelligents« —
vel navnlig Embedsmænd og andre Akademikere — i
Vælgerkorpset, mødtes Forslagsstilleren saaledes med den
Ørsted ske Fløj indenfor Danske Kancelli, som under
Forarbejderne til Stænderanordningen af 28. Maj 1831
længst muligt, men uden at kunne vinde Kongen herfor,
havde gjort lignende Synspunkter gældende.1)
Hvad angik selve Valgordningen, hævdede Bang, med
skyldig Reverens for de 32 Mænd, blandt hvilke der altid
havde været og var »mange redelige, dygtige og uafhæn
gige Borgere« — af 24 Stænderrepræsentanter og -supple
anter saaledes ikke mindre end 14 nuværende eller tid
ligere Raadsmedlemmer — , at Valgmaaden ubestridelig
var »mislig« og lidet tilfredsstillende. Den mere paa Prak
sis end i Lovgivningen grundede Selvsupplering maatte
afløses af et frit Valg, være sig af Borgerne direkte eller
indirekte gennem Valgmænd.
I og for sig var umiddelbare Valg de ønskeligste, da
de i højere Grad paakaldte Borgernes Interesse for Kom
munen; men i en By af Københavns Størrelse vilde de
være langt besværligere end middelbare Valg ved et 300
Mands Kollegium af Valgmænd, »en Autoritet, som [end
videre] kunde tages med paa Raad ved Afgjørelsen af
extraordinære særdeles vigtige Spørgsmaal«.2)
For en ikke ringe Del maatte dette Andragendes mode
rate Frisind være Vand paa A. S. Ørsteds Mølle. I sin
Betænkning af 5. April 1837 betonede han da ogsaa, at
han deri genfandt sine egne Synsmaader fra Debatten
0111
Købstadkommunalloven.
I Tidens Aand knyttede han nu de foreslaaede kommu
nalpolitiske Rettigheder til Erhvervelsen af Borgerskab;
Hans Jensen I, S. 154—61.
2) St. T. 1835—36, Sp. 1240—41.