113 / 707
9 8
Flemming Dahl
Løsningen af dette skulde være tvungen for Næringsdri
vende, frivillig for Grundejere.
Den Skattecensus for Næringsbrugere, Ørsted, i Over
ensstemmelse med Bangs Tankegang, foreslog, nemlig
Betaling af 2 Portioner Næringsskat, var særdeles maade-
liolden, endnu mere moderat end den af ham samtidig
indstillede Formuecensus for Besiddere af fast Ejendom.
Thi den ønskede han sat ved en Assuranceværdi af 4000
Rbdr. eller maaske snarere ved 2500 Rbdr. for grund-
takstpligtige og 4000 Rbdr. for grundtakstfrie (d. v. s.
navnlig udenbys) Ejendomme. Næringsbrugere, der til
lige var Grundejere, burde — som i Stænderforordningen
af 15. Maj 1834, §§ 13— 14 og 18 — kunne sammenlægge
Næringstakst og Ejendomsværdi til Opnaaelse af Valgret
og Valgbarhed.
Den kommende Borgerrepræsentation burde tælle 36
Medlemmer og, som i Købstæderne, vælges for
6
Aar ad
Gangen med et aarligt Nyvalg af
6
Medlemmer. Princi
pielt maatte Ørsted foretrække indirekte Valg, i hvilke
han saae en Borgen for Udvælgelsen af de højest kvalifi
cerede Repræsentanter; men da Stænderforordningen
havde indført direkte Valg, hvad ogsaa »Tidsaanden«
krævede, tog han dog til Orde for Anvendelsen af denne
Valgmaade. Valgene burde ske ved Stemmesedler.1)
Ud fra dette Grundsyn affattede Generalprokurøren de
tilsvarende Paragraffer i det foreløbige Udkast fra Efter-
aaret 1837.
Ifølge § 4 skulde Borgerrepræsentationen, hvis Med
lemstal forøgedes til 36, af hvilke der hvert Aar skulde
afgaa
6
, frit og umiddelbart vælges af alle dertil kva lifi
cerede Borgere. Census for Grundbesiddere var sat til
henholdsvis 2500 og 4000 Rbdr. Assuranceværdi, for Næ
ringsbrugere til 2 Portioner Næringsskat.
1) Ørsteds Betænkning
5/4
1837, »Bilag«