108 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
93
stillede Udvalget i Overensstemmelse med Referentens
(Ordførerens) Tankegang, at man gav den foreslaaede
nye § 3 og § 34 hver et Tillæg. Disse gik ud paa,
dels
at
Overpræsidenten skulde have Ret til at sætte Magistratens
Beslutning ud af Kraft, naar han fandt sannne stridende
mod en bestemt Lov eller almenskadelig,
dels
at Rege
ringen kunde opløse Borgerrepræsentationen, hvis denne
vedvarende tilsidesatte sine Pligter.
Ved at tiltræde Ørsteds Krav om Sikringen af de for
nødne Magtmidler for Staten overfor en vrangvillig Kom
mune, ved at nagle ham til hans gentagne Henvisning til
de tilsvarende prøjsiske Nødhjælpsbestemmelser og ved
at erindre om Stænderanordningen af 28. Maj 1831, §
6
,
der indrømmede Stænderne Medvirkning i Kommunalan
liggender,1) søgte Algreen-Ussing yderligere at afskære
Ivommissarius ethvert Tilbagetog.2)
Som en sidste Udvej tyede denne til de 32 Mænds Be
tænkning af 14. Marts 1838; men Ussing fejede enhver
Indvending til Side i et usædvanlig skarpt og nærgaa-
ende Indlæg, som ikke forfejlede sin Virkning paa For
sam lingen.3) Med 59 Stemmer mod
1
blev det betydnings
fulde Tillæg vedtaget, eenstemmigt med 60 Stemmer den
oprindelige Indstilling.4) I Februar 1839 laa den paa Kan
celliets Bord.
Under denne afsluttende Behandling voterede A. S. Ør
sted, Forfatteren af det oprindelige Udkast og Regerings
forslagets Talsmand i Roskilde, først.
Idet han fastholdt, at Centralstyret ikke burde miste
sin overvejende Indflydelse i Magistraten, men afviste de
prøjsiske Sikringsbestemmelser som betænkelige og
odiøse, indstillede han, at Kongen og Borgerrepræsenta
1) Jfr. ovf. S. 19.
2) St. T. 1838 II, Sp. 2652.
3) Sp. 2653—54.
4) Sp. 2655—56; sml. 2770.