110 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
9 5
nende nok, »givet den Ret, som Udkastet har tillagt Bor
gerskabet til igiennem dets selvvalgte Repræsentanter at
udnævne nogle af Magistratens Medlemmer, den Udvi
delse, livorpaa Stænderne have andraget«.1)
At Hans Majestæt samtidig havde »fundet det passende,
dermed at forene de Bestemmelser, som Stænderne i
denne Forudsætning have bragt i Forslag«,2) med andre
Ord Regeringens Opløsningsret og Overpræsidentens Veto
(Anordningens §§ 27 og 29), var kun naturligt.
I § 29 havde man med Grund ændret Udtrykket »stri
dende
mod en bestemt L o v
« til »
lovstridig
«, idet Bestem
melsen efter Regeringens Opfattelse selvsagt maatte kunne
anvendes, saavel naar den paagældende Beslutning var i
Strid med Lovgivningens klare Mening, som naar den
stred mod en speciel Anordnings Bogstav.3)
Paa dette afgørende Punkt havde Østifternes Stænder
da vundet en fuldstændig Sejr, som mere end opfyldte de
32 Mænds dristigste Forhaabninger.
III. Valgene til Borgerrepræsentationen.
En lignende Medbør fulgte den gamle Borgerrepræsen
tations Ønsker paa et andet vigtigt Felt, Spørgsmaalet om
Valgene til den kommende Forsamling, d. v. s. Stænder
komiteens Afsnit III, der omfattede Regeringsudkastets
§§ 4— 30, den endelige Anordnings §§ 7— 24. Ogsaa dette
fortjener en noget udførligere Fremstilling, end der kan
blive første og fjerde Afsnit til Del.
I det Bang’ske Andragende af 9. Oktober 1835, som den
første Stænderforsamling paa Firemaanedersdagen aller
underdanigst indgav til Frederik VI, omhandlede Litr. A:
Omfanget af Forpligtelsen og Rettigheden til at anses som
R Anordning
1/±
1840, S. 4.
2) C. T. 1840, S. 31.
3) Sst., S. 56—57. Jfr. i øvrigt nedf. S. 150.