105 / 707
9 0
Flemming Dahl
for Kommunens Vel, hed det i Betænkningen,1) maa de
have saa frie Hænder i Stadens Styrelse, »som iøvrigt kan
bestaae med det Heles Tarv«, først og fremmest Retten til
at udnævne Byens Magistrat. Principielt maatte Udvalget
— eller, for at tale med Tidens Tunge: Komiteen —
erindre
0111
Forholdene i Prøjsen, hvor Borgerrepræsen
tanterne valgte den hele Magistrat undtagen Overpræsi
denten. I Praksis havde man dog indskrænket sig til at
henstille, at samtlige Raadmandsposter, hvoraf der burde
være
6
, 3 juridiske og 3 borgerlige, men alle lønnede,
skulde besættes ved Valg, foretaget af Borgerrepræsenta
tionen blandt Borgerne med absolut Flertal og gældende
for 12 Aar ad Gangen. Naar Overgangstiden var til Ende,
skulde hver ledig Plads besættes efter, i hvilken Gruppe
der var indtraadt Vakance; de 3 første Poster skulde til
falde Ikke-Jurister.
For imidlertid at aabne de 3 borgerlige Raadmænd en
Avancementschance, foreslog Komiteen endvidere, at eet
af de 3 kongevalgte, livsvarige Borgmesterembeder skulde
kunne beklædes af en Mand uden juridisk Embedseksa
men.
•
I Overensstemmelse hermed indstillede man da, at Ud
kastets § 3 udgik og erstattedes af en ny Paragraf af
nævnte Indhold, et Forslag, som baade af P. G. Bang, der
oprindelig havde rejst Sagen, og af Ordføreren, Algreen-
Ussing, betegnedes som uendelig beskedent.2)
Heri kunde Ørsted ikke være enig. Idet han hævdede
det principielt nødvendige i, at de to sideordnede Bykol
legier var forskellige og ikke begge beherskedes af Bor
gerne, understregede han, at det var alm indelig anerkendt,
at Kommunalbestyrelsen af Hensyn til »det større Sam
1) St. T. 1838 II, Sp. 2640—42; sml. Betænkning til Kongen, sst.,
Sp. 2718—25.
2) Sst., Sp. 2644 f.