114 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
9 9
De personlige Egenskaber som Betingelse for Erhver
velsen af Borgerskab — og dermed Valgret — blev i alt
væsentligt de samme som hidtil. Bortfald af Valgretten
fulgte naturligt med Borgerskabets Ophør, ved Domfæ l
delse for en i den offentlige Mening vanærende Handling,
Umyndiggørelse (paa Grund af Værgemaal, Opbud, F a l
lit etc.), Tiltale for en Forbrydelse, som kunde medføre
Tab af Valgret, samt ved midlertidig Frasigelse af Borger
skabet.
De angivne Betingelser for Valgret bragte Ørsted ogsaa
i Forslag for Valgbarhed og det baade til Borgerrepræ
sentationen og til Baadmandsembederne. Dog skulde
eventuelle Slægts-eller Svogerskabsforbindelser med Med
lemmer af Repræsentationen eller Magistraten udelukke,
at den paagældende kunde vælges til Borgerrepræsentant
eller Raadmand.
Angaaende Valgene bestemte Udkastet bl. a., at der med
Hensyn til Valgret, men ikke med Hensyn til Valgbarhed,
skulde indføres Distriktsvalg (§
12
), at mindst V
3
af samt
lige afgivne Stemmer var nødvendige for Opnaaelsen af
Valg (§ 17), og at der, i Tilfælde af, at den valgte ikke
ønskede at modtage Valget, skulde iværksættes Supple
ring (§ 18) T)
Dermed havde Ørsted haft til Hensigt at indanke sit
Forslag til Kollegernes Bedømmelse; men hans Forhand
linger med A. C. Kierulff bragte ham til at tage visse Pro
blemer, bl. a. Valgordningen, op til ny Overvejelse. Re
sultaterne af denne meddelte han 19. December 1837
Kancelliets Deputerede.
Overpræsidenten havde nemlig fremsat den Hoved-
erindring mod Udkastet, at det vilde være mere stem
mende med Udtrykkene i Privilegierne af 24. Juni 1661,
§ 2,2) om samtlige Borgere tog Del i Valget af Byens Re
U Foreløbigt Udkast, Efteraaret 1837, »Bilag«.
2) K. D. I (1872), S. 771.