![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0120.jpg)
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 0 5
ker,1) var allerede for længst opgivet af Guder og Menne
sker.
For det andet kunde de 32 Mænd aldeles ikke gaa med
til de særdeles lave Censussatser i det foreløbige Udkast,
hvad der ganske visst nedkaldte en Regn af Pressespydig
heder over deres syndige Hoveder.2) Men, som allerede
antydet,3) faldt saa demokratiske Valgretsbestemmelser
ikke i god Jord hos de solide Handlende og Haandvær-
kere, der udgjorde Grundstammen i Byens Raad.
Til Gengæld var man Modstander af en Forskel i Be
tingelserne for Valgret og Valgbarhed. Med Hensyn til
begge Rettigheder gjorde Forsamlingen sig til Talsmand
for en Forhøjelse af Census for Grundejere til 4000 og
6000 Rbdr.s Assuranceværdi for henholdsvis grundtakst-
pligtige og grundtakstfrie (væsentlig udenbys) Ejen
domme, medens man krævede Census for Næringsbrugere
hævet fra 2 Portioner Næringsskat til det Antal Portioner,
der udgjorde Maksimum for den lavest beskattede Klasse
— for Tiden 5 Portioner Skat.4)
Bag dette Forslag laa den relativt — men ogsaa kun
!) St. T. 1835—36, Sp. 1241.
2) Se f. Eks. »Fædrelandet« 5/s 1838, Sp. 756: »Men vi ville aaben-
bart bekjende, at det har undret os, at see Stadens 32 Mænd ikke at
være saa liberale som Regjeringen, og det er, saavidt det er os be-
kjendt, den første Gang, at nogen raadgivende
Borgerforsamling
har
lagt for Dagen, at den troer, at Regjeringen er
gaaet forvidt i at ind
rømme Borgerne Rettigheder
«.
3) Jfr. Citatet ovf. S. 24.
4) Næringsskatten, der skulde forebygge Underbalance paa Kom
munens Budget, svaredes dels af Korporationer, dels af Enkeltper
soner. De Næringsdrivende faldt i seks Klasser, af hvilke 1. var an
sat til 4—80 Portioner, 2. til 3—50, 3. til 2—30, 4. til 1—20, 5. til
Vs
— 15,
6
. til
V*
—5 Portioner Skat. Skatten, der var en beskeden,
men ganske irrationel Afgift paa Næringen som saadan, søgtes i
1830rne af de 32 Mænd forgæves afløst af eller dog suppleret med
en Huslejeskat paa Ikke-Næringsbrugere. Jfr. i øvrigt Rubin II,
S. 590—91, 600—02.