123 / 707
1 0 8
Flemm ing Dahl
i nogle Aar, dels at der af den paagældende burde fordres
Kendskab til Byens økonomiske Anliggender.
En lignende Mistillid synes den samlede Magistrat at
have næret til den jævne Mands Ævne til umiddelbart at
kaare de rette Repræsentanter. Endvidere paaviste man
dokumentarisk, at der i Tilfælde af direkte Valg maatte
blive ca. 6000 Vælgere, hvilket vilde være alt for »vidt
løftigt«.
Konklusionen heraf blev da Forslaget om at tilraade
Indførelsen af alm indelig og lige Valgret, men indirekte
Valg, ved hvilke enhver Vælger burde kunne vælges til
Valgmand.
Idet Magistraten derhos forkastede Distriktsvalg som
uhensigtsmæssige, anbefalede dette Kollegium Klassevalg,
f. Eks. for de forskellige Korporationer og Lav, som en
mere praktisk Foranstaltning. Kun Raadmand A. C. Riis-
Lowson1) gik skarpt imod; efter hans Skøn vilde Klasse
valg frembringe en »Kasteaand«, som var af det onde.
Et Stridens Æble kastede Magistraten ind i de forskel
lige Myndigheders Debat om Valgene til Borgerrepræsen
tationen, idet Forsam lingen rejste Krav om at bibeholde
den Fortrins-Valgret, som Juniprivilegierne af 1661 havde
tilsagt »Borgmestre og Raad«, den, Magistraten indtil
Dato havde udøvet ved sin Udpegen af een blandt 2, af
de 32 Mænd »præsenterede« (indstillede) Kandidater.2)
Denne Indflydelse ønskede man bevaret i moderne Form
!) Etatsraad Andreas Christian Riis-Lowson (1779— 1849), Kon
torchef i Magistraten 1815, Raadmand 1833—47 (H. M. 1. Rk., VIII,
S. 42).
2)
Den tilsyneladende uudryddelige Fejl »3« i Stedet for »2«, som
gaar igen hos alle Skildrere af Tiden undtagen P. Munch, stammer
formentlig fra en Artikel i »Fædrelandet«
22/3
1835, Sp. 465, et For
hold, Forfatteren haaber ved en senere Lejlighed at kunne vende
tilbage til. — I sin Lærebog »Københavns Kommunes Forfatning«
(1938), S. 76, har Axel Holm det rigtige Tal.