151 / 707
1 3 6
Flemming Dahl
Regnskabet og en Redegørelse for alle særlig vigtige
Punkter i det svundne Aars Kommunalstyre.1)
Hertil kan yderligere føjes, at Andragendets Litr. G, som
ovenfor berørt,2) mundede ud i Ønsket om Ret for Magi
strat og Borgerrepræsentation til at ansætte de flest mulige
af Byens »Betjente«, d. v. s. Embeds- og Bestillings-
mænd.3)
Det var unægtelig store Brød, man havde slaaet op;
noget andet var, hvor meget de københavnske Deputerede
havde Haab om at hente fuldbagt og færdigt ud af
Ovnen. Først kom Forslagene under Ørsteds Behandling.
At de »underordnede« Kommunalembedsmænd burde
ansættes af Magistraten, til Dels under Medvirkning af
Repræsentationen, fandt Generalprokurøren naturligt.
Navnlig burde Kæmneren, Hovedkassereren og Bogholde
ren ved Hovedkassen udnævnes af de to Kollegier i For
ening, de underordnede Betjente ved Kæmnerkontoret af
Magistraten.
Derimod kunde Ørsted ikke paa nogen Maade ind
rømme, at Københavns Privilegier skulde være blevet
krænket ved de af P. G. Bang saa stærkt angrebne konge
lige Resolutioner 1802 ff. Man kunde ikke stille Bystyret
helt frit med Hensyn til Gratialer og Gratifikationer, men
burde til dette Formaal fiksere en bestemt aarlig Sum, der
ikke maatte overskrides.
Paa den anden Side fandt han det »billigt«, at Magistrat
og Borgerrepræsentation altid blev spurgt, naar der fore-
laa Sager til Drøftelse, hvis endelige Afgørelse ikke tilkom
dem. Og det var, saavel i adskillige Resolutioner som i
Udkastet til Købstadkommunalloven, af Regeringen er
kendt, at Repræsentanterne burde medvirke ogsaa i de
Kommunalanliggender, som paa Grund af deres Beskaf
x) Sst., Sp. 1249—50.
2) Jfr. Afsnit II, S. 79.
3) St. T. 1835—36, Sp. 1244.