149 / 707
1 3 4
Flemming Dahl
dersamling 1835— 36 havde allerede Professor P. G. Bang
med megen Udførlighed redegjort for Hovedstadens vidt-
gaaende Ønsker paa dette Omraade.1)
Under Litr. D. — »Om den Repræsentanterne og Magi
straten i Forening tilkommende Myndighed« — forud-
skikkede Andrageren ganske visst den skæbnesvangre
Indrømmelse, at det navnkundige Privilegietilsagn om de
32 Mænds Ret til i Fællig med Magistraten at »handle og
slutte« om Byens »Indtægt og Udgift«2) ikke kunde for-
staas bogstaveligt, da det i saa Fald vilde overskride »de
naturlige Grændser for enhver Communalbestyrelses
Autoritet«.3)
Paa den anden Side maatte han, under Henvisning til
de indgribende kongelige Resolutioner af 1802, 1816, 1824,
1826 og 1829,4) med største Skarphed pointere, at den
øjeblikkelige Tingenes Tilstand var uholdbar. Skulde de
økonomiske Spørgsmaals endelige Afgørelse i alt væsent
ligt bero paa Regeringens Resolutioner, saa kunde Repræ
sentanterne ikke længere siges at repræsentere Kommu
nen, medens Borgerne vilde miste enhver Interesse for
dennes Trivsel og Regeringskollegierne drukne i en »stedse
voxende Detail-Bestyrelse«.
Følgelig krævede Andragendet, at der indenfor visse
Grænser blev tilstaaet Magistrat og Repræsentation selv
stændig Myndighed over Stadens Økonomi. Af Hensyn til
»de efterkommende Medlemmer af Communen, hvis Ret
de nærværende Medlemmer og deres Repræsentanter ei
kunne bortgive«, dog ikke uden Regeringsmagtens Sank!) St. T. 1835—36, Sp. 1244—50, Litr. D, E og F, samt sidste Af
snit af Litr. C.
2) Københavns Privilegier af 24/o 1661, § 2.
3) St. T. 1835—36, Sp. 1244—45.
4) Kgl. Resolution
12/2
1802, 5/c 1816,
1824,
2/8
1826 og
9/0
1829. Jfr. D. K.s Forestilling
26/8
1829, hvoraf Genpart i »Bilag«.