152 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 3 7
fenhed var overdraget en anden Autoritet end Magistra
ten.1) Formerne for en saadan forøget Deltagelse i Admi
nistrationen vilde kunne overvejes paa Grundlag af en
Betænkning fra det nye — frit borgervalgte — Byraad.
Medens Generalprokurøren endvidere med Professor
juris P. G. Bang var enig i Vurderingen af Magistratens
retslige Ansvarlighed, kunde han ikke tiltræde hans m in
dre praktiske Forslag om en Offentliggørelse af Budget
forslaget. Derimod burde den af Bang ønskede øjeblikke
lige Statusopgørelse og et Regnskab for hvert forløbent
Aar utvivlsomt offentliggøres ved Trykken.
Med Hensyn til det førnævnte Stænderandragende om
Fastsættelsen af Bolværkspengene i København2) kunde
man formentlig overlade Reguleringen heraf til Havne
administrationen i Forening med Bystyret, dog paa Rege
ringens Approbation.
Med Basis i sin Betænkning af 5. April 1837, som fandt
Kancellikollegiets fulde Tilslutning, udbyggede General
prokurøren i Efteraaret s. A. de paagældende Paragraffer
i det foreløbige Udkast.
Af særlig Vigtighed var dettes § 23,3) der fastslog, at
Borgerrepræsentationens Medvirkning var nødvendig i
alle Anliggender, Stadens Ejendomme og Indretninger,
Indtægter og Udgifter vedkommende, som ikke ved spe
cielle Bestemmelser var unddraget den sædvanlige Kom
munalforvaltning.
I Tilfælde af Uenighed mellem Magistrat og Borgerre
præsentation, der fremtidig »naturligviis« skulde stemme
hver for sig, »curiatim«,4) lagdes Afgørelsen af Strids-
spørgsmaalet hos Danske Kancelli.
For øvrigt skulde, ifølge andre Paragraffer, Repræsen*) Jfr. Anordning 24/io 1837, § 19, C. T. 1837, S. 902—04.
2) Sml. S. 42. Ørsteds Betænkning 5/é 1837, »Bilag«.
3) Det senere Udkasts § 34, Anordning 1/i 1840, § 29.
4) Sml. ovf. S. 130.