70 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
55
gaaende Dag er blevet bekendt med, indeholder en hel Del,
som endnu bør komme i Betragtning ved de Beslutninger,
der skal træffes med Hensyn til den københavnske Kom
munalanordning.1)
Af dette Aktstykke, som baade administrativt og psyko
logisk er af særlig Interesse, fremgaar den — unægtelig
forbløffende — Kendsgærning, at Ørsted, til Trods for, at
han havde Sæde i den »til adskillige stændiske Anliggen
ders Overveielse« nedsatte Komité,2) slet ikke havde
kendt det slesvig-holstenske Udkast, før han læste det i
den holstenske Stændertidende, idet nævnte Udkast — i
Modsætning til Købstadkommunalloven — overhovedet
ikke havde været behandlet i det paagældende Udvalg!
I øvrigt havde Ørsted i sin Tid — og her spores en for-
staaelig Bitterhed hos denne sjældent fine og redelige Per
sonlighed — i denne Komité motiveret netop de Meninger,
som var blevet lagt til Grund for det omtalte Udkast; men
de var blevet forkastet af samtlige Komiteens Medlemmer.
Ganske visst havde han saa genfremsat disse Synsmaader
indenfor Kancelliet, hvor de til Dels havde fundet Med
hold; men de havde ikke erholdt allerhøjeste Bifald,
maaske for en stor Del, fordi det slesvig-holstenske Kan
celli havde været enigt med dem af Danske Kancellis Med
lemmer, som var imod disse Forslag.
Selv bortset fra disse glimtvise Udbrud af Skuffelse og
saaret Loyalitetsfølelse, hvis Adresse til Overprokurør
J. P. Høpp i Slesvig-Holstenske Kancelli,3) og Præsidenten
for Danske Kancelli, P. C. Stemann, vel næppe kunde
mistydes, indeholdt Ørsteds Skrivelse interessante subjek
tive Betragtninger.
Saaledes udtalte han sin Ængstelse for, at den T ilfreds
hed, som Købstadforordningen af 24. Oktober 1837 havde
1) Ørsted til D. K. 27/io 1838, »Bilag«.
2) Sml. ovf. S. 30—31.
3) Johan Paul Høpp (1782— 1847), D. B. L. XI (1937), S. 127—29.