66 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
51
At dette Krav var juridisk uholdbart, kan ikke være
Tvivl underkastet. Ifølge Anordning af 28. Maj 1831, § 4,
havde begge Stænderforsamlinger Ret til at faa forelagt
alle Love, »der har Forandring i Vore Undersaatters per
sonlige eller Eiendoms-Rettigheder eller i Skatterne og de
offentlige Byrder til Gjenstand«; men saafremt et Lovud
kast »kun angaaer een eller flere enkelte Provindser«,
skulde det forelægges »for de Provindsial-Stænder, hvor
under samme høre«.1)
I Henhold hertil skulde det københavnske Udkast selv
sagt ikke forelægges den nørrejydske Stænderforsamling,
medens Købstadkommunalloven lige saa selvfølgeligt
maatte for baade i Roskilde og i Viborg.2)
I Danske Kancelli blev Schåffers Særvotum, stort set,
forbigaaet i Tavshed. Alle Kollegiets Medlemmer har sik
kert tiltraadt Førstevoterende H. G. Bentzens noget ned
ladende Afvisning af hans Tankegang.3)
I øvrigt forelaa der nu for Kancelliet alvorlige og vidt
rækkende Problemer at tage Stilling til, idet de to Stads
kollegier paa flere Felter havde hævdet uforenelige Stand
punkter. Saaledes f. Eks. med Hensyn til Valgene, hvor
de 32 Mænd havde fordret Valgretscensus og direkte Valg,
medens Magistraten krævede Valgbarhedscensus og ind i
rekte Valg.
Maaske stod det i en viss Forbindelse hermed, at Kan
celliet, vant til, at Ørsted skulde drage det tungeste Læs,
ved Skrivelse af 31. Juli 1838 anmodede Generalproku-
røren om at ytre sig over Sagen. For en Gangs Skyld
erklærede Ørsted dog Strejke. I sit Svar (dateret 3.
August) beklagede han, at hans Arbejde som Kommis-
*) Jfr. ovf. S. 19.
2) Heri er ogsaa Hans Jensen enig; se II, S. 93—94.
3) Bentzens Votmn 18/s 1838, »Bilag«.