53
Ved disse Eftersyn er der i et Antal Tilfælde konstateret Forhold, som
var i Strid med de for Indførsel af Mælk til København gældende Bestemmelser.
De konstaterede Fejl og Mangler har angaaet saavel Renholdelse som
Vedligeholdelse af Redskaber og Lokaliteter, uheldige Staldforhold, mangelfuld
Renholdelse og Klipning af Køer samt Overtrædelse af de for Malkearbejdets
rette Udførelse givne særlige Bestemmelser.
De som Følge af Eftersynene fremkomne Sager behandles paa den Maade,
at Ejeren i direkte Tilslutning til Eftersynet modtager en skriftlig Meddelelse om,
hvad der vil være at rette for at faa Forholdene bragt i Orden i Henhold til de
givne Bestemmelser; dernæst underrettes de respektive Mejerier og kontrollerende
Dyrlæger om Eftersynene og hvad der derved er konstateret, og anmodes om
paa den givne Foranledning at paase, at de paatalte mangelfulde Forhold rettes,
samt at Bemærkning herom paaføres Attesten for næste Eftersyn.
I særlige Tilfælde kræves indsendt Ekstraattest, og i Tilfælde, hvor Mang
lerne har været væsentlige eller ikke trods gentagne Forsøg har været til at faa
rettede, nedlægges Forbud i kortere eller længere Tid mod Indsendelse af Mælk
til København fra de paagældende Besætninger. Der har i 1936 været nedlagt
Forbud i 3 Tilfælde.
En Del af de af Sundhedskommissionens Dyrlæger foretagne Eftersyn har
været foranlediget af de foretagne Smuds- og Kimtalsundersøgelser. I de Tilfælde,
hvor der er konstateret stort Smuds- eller stort Kimindhold i de undersøgte
Prøver, er Forholdet blevet rettet efter skriftlig Henvendelse til Ejer, Mejeri og
kontrollerende Dyrlæge — eventuelt som anført i Forbindelse med herfra foretaget
Eftersyn (20 Tilfælde).
Yderligere skal vedrørende de af Sundhedskommissionens Dyrlæger fore
tagne Eftersyn tilføjes, at der ved Eftersynene er blevet »udsat« fra Mælkeleverance
150 Køer paa Grund af Yver-, Bør- og andre Lidelser.
Disse Udsættelser af Køer har foranlediget ca. 130 mikroskopiske Under
søgelser, dels for at underbygge den kliniske Diagnose, der betinger »Udsættelse
fra Leverance«, dels for at understøtte den kliniske Undersøgelse, naar Tids
punktet for Helbredelse menes at være indtraadt, saaledes at fornyet Mælke
leverance kan finde Sted.
I Tilslutning til Omtalen af Besætningskontrollen m. m. skal tilføjes, at
78 Mejerier, inden- og udenbys, i Løbet af 1936 har søgt om og faaet godkendt
501 Besætninger med
6866
Køer til Salg af raa Sødmælk og raa Fløde (d. v. s.
Mælk fra Besætninger, der har bestaaet Tuberkulinprøven).
Angaaende de af
Sundhedspolitiets Betjente
foretagne Eftersyn af Mejerier,
hvorfra indsendes Suppleringsmælk og Fløde, skal anføres, at der i 1936 ialt er
foretaget 270 Eftersyn af 144 Mejerier og 13 Flødefabrikker.
Eftersynene gaar væsentlig ud paa at kontrollere, om den indsendte Mælk
eller Fløde hidrører fra Besætninger, der staar under Dyrlægekontrol, som anført
i Sundhedsvedtægtens § 49, Stk. 2, og om det Antal Køer, der kontrolleres, kan
yde det daglig indsendte Kvantum Mælk m. m., men desuden paases Orden,
Renlighed og Vedligeholdelse af Lokaliteter og Redskaber. Paa Virksomheder,
hvor Mælk og Fløde tappes paa Flasker, paases ogsaa, om Flaskerensningen er
fyldestgørende.
I 76 Tilfælde er forefundet Mangler med Hensyn til Lokaler og Redskaber.