214 / 346
ikke fritaget for P ligter i saa Henseende, »thi han skal paase, a t alt gaar
rigtigt og vel til ved Lauget, men jeg indser meget vel, hvor umuligt
det er Hr. O ldermanden a t have et saa specielt Tilsyn med Bagerne,
at ingen af disse nogensinde skulde kunne undgaa endog den nøjeste
Opmærksomhed«. Politimesteren opfordrede Oldermanden til med al den
Myndighed, han va r i Besiddelse af, a t træffe Foranstaltninger til, at
saadanne Klager blev undgaaet, og hvis dette ikke hjalp, skulde Older
manden fremkomme med Meddelelse herom og fremsætte Forslag om,
hvad der fra Politiets Side kunde gøres og hvilke Midler, dette kunde
tage i Brug for a t kontrolere Bagerne. 5. Oktober sendte Oldermanden
Politimesterens Skrivelse i Circulation til Medlemmerne, idet han sam
tidig paa det alvorligste formanede Medinteressenterne til nøje a t passe
paa, a t Brødet va r af fuldt tilfredsstillende Kvalitet. Formaninger skor
tede det saaledes ikke paa.
Mistilliden til Bagerne v a r altid vaagen, og i efternævnte Tilfælde
synes den ogsaa a t have væ ret berettiget. 11. Jun i 1795 skrev Kancelliet
vedrørende Bagernes Forraad, a t den Forsikring, som Lauget havde af
givet om, a t der ingen Mangel skulde blive paa Korn og Brød, lød noget
mærkelig, eftersom Lauget for faa Uger siden havde y tret Frygt for
Mangel paa Korn varer, og siden den Tid havde Byen været hjemsøgt
af den store Ildebrand, der havde lagt 13 Bagergaarde øde. Kancelliet
forlangte derfor a t faa fuldstændig Rede paa, hvor sto rt et Forraad
hver enkelt Bager laa inde med a f Rug, sam t Laugets Erklæring om,
at en for alle og alle for en under deres Laugsrettigheders Fortabelse
vilde forpligte sig til a t forsyne Byen med Brød uden Forhøjelse af
Taksten. Laugets Svar herpaa findes ikke i Arkivet, men af en Kan
celliskrivelse af 22. Ju n i fremgaar det, a t Kongen havde overladt Lauget
3000 Tdr. Rug for en Betaling af 4 Rdlr. pr. Tønde, og Kancelliet vilde
nu vide, om det heraf forbagte Brød blev bortsolgt til en ringere Pris
end Taksten, da Bagerne jo ellers vilde tjene ved denne kongelige Naade.
Kort efter fremkom en kongelig Resolution, der bestemte, a t det Brød,
der udbagtes af de 3000 Tdr., skulde udsælges for den gældende Takst,
men a t Bagerne skulde betale Magistraten 1 Rdlr. pr. Tønde. Det her
ved indkomne Beløb skulde udbetales de brandlidte til at købe Brød
for. Af dette Beløb manglede endnu 14. August 852 Rdlr., som Older
manden fik Befaling til a t opkræve og derefter indbetale.
E t Forhold, der i væsentlig Grad bidrog til, at Bagerne stadig i Of
fentlighedens Omdømme kom til a t staa som Brødfordyrere og Udsugere
H. Hjorth-Nielsen: Københavns Bagerlaug.
' 209