209 / 346
204
vise, a t den ikke netop kan siges a t have gavnet Laugsmestrene, men
tvæ rtimod skadet dem. Det skal b lot nævnes, a t der ved Forordningen
af 21. M arts 1800 om Haandværkslaugene i København blev givet Svende,
der i 4 Aar havde arbejdet som Svend, R et til a t nedsæ tte sig som Fri
mestre, og, naar de i 2 Aar havde a rbejd et som saadanne, R et til at
antage en Dreng til Oplærelse, dog a t denne ikke kunde gøres til Svend
af Frimesteren. 23. Oktober 1822 blev det paalag t dem, der vilde være
Frimestre, a t forfærdige det for Laugsmestre befalede Mesterstykke, og
dette bidrog utvivlsom t til, a t An tallet af F rim estre aftog stæ rk t, men
blot for
a t give P lads for en anden K onkurren t til Laugsbageren, nemlig
Rugbrødskigeren.
Denne sidste Kategori adskilte sig fra den første ved kun a t skulle
have 20 Tdr. Rug i Forraad, og i Tidens Løb v a n d t den naturligvis
mere og mere Terræn paa den førstes Bekostning, ikke m indst da det
i 1845 tillodes Rugbrødsbagerne tillige a t bage og sælge Brød af sigtet
Rugmel. Aaret forinden havde Lauget paa en Ansøgning fra Mel- og
Grynhandler
sam t Rugbrødsbager
B
o l d t
om Bevilling
til
ogsaa
at
sælge
fint Brød og Skibsbrød, som han
vilde
aftage hos en Laugsbager,
an
befalet
dette,
da Boldt indtil, for nylig
havde
væ ret Laugsbager og endda
Bisidder, men nu v a r i stæ rk t frem rykket Alder og svagelig. Som man
ser, saa vel af dette som a f andre Eksempler, v ar Grænserne nu, hen-
irnod det T idspunkt da den gamle Laugsordning stod for Fald, blevet
stæ rk t udviskede.
Ogsaa fra
anden
Side led Bagerne lovligt hjemlet.
Indpas
i
Næringen.
De Bagersvende, der stod ved
d e t
borgerlige Artilleri, fik 5. Juni 1771
Ret til paa egen Haand at udøve deres Profession., og denne Ret ud
videdes yderligere ved
Reskript a f 15.
August
1806 til, a t
en saadan
Svend,
uden Hensyn til hvor længe
han
havde væ ret Svend,
fik
lige
Ret med Frimestre, Denne R et blev yderligere udv idet ved Reglement
af I. Ju n i 1808 til a t gælde alle Svende, der stod ved Københavns Borger
væbning.
Frø
Kukkenbagemes
Side foretoges der ogsaa forskellige Angreb paa
Bagernes Næring, idet de "bagte forskellige Sorter Hvedebrød, som Ba
gerne mente at have Eneret: paa. 7. Juli 1821 besvarede Lauget en 'Fore
spørgsel fra Magistraten om, hvorvidt Bagerne havde Eneret til at bage
og forhandle alle Slags Kager, derhen, at det altid havde været Laugs-
bagenie tilladt at bage og udsælge endog den fineste Brødsørt, som
dreves ved Gær, selv øm den efter Udseende øg Talebrug kunde be