210 / 346
205
tegnes som Kage, hvorimod Konditorer og Sukkerbagere havde Ret til
at forbage alle Slags Kager, der alene dreves med Æg eller som blot
bestod af Sukker o. 1., og denne Grænse var ogsaa ved flere Lejligheder
blevet anerkendt a f Domstolene. Bagernes Opfattelse blev da ogsaa
anerkendt i en Kancelliskrivelse af 27. April 1822, og da Lauget i An
ledning af en Sag for Helsingør Byret mellem en Laugsbager og en Kuk-
kenbager blev anm odet om a t afgive sin Erklæring, kunde Scherfig hen
vise til Kancelliets Afgørelse. Han tilføjede yderligere, at det heraf frem
gik, a t Konditorerne ikke var eneberettigede, og dette kunde de efter
hans Mening heller ikke være, da en Bagermester m aatte kunne forbage
alt
, hvad der overhovedet kunde forbages i Ovn. Dette laa ikke alene
i Ordet Bagermester, men det bekræftedes yderligere af Laugets Hi
storie, og han henviste til, a t der i Tyskland fandtes baade Løsbagere
og Fastbagere, af hvilke de førstnævnte tidligere kun befattede sig med
Forbagning af sigtet Rugbrød, alle mulige Slags Hvedebrød og Kager,
medens derimod nu flere Steder, saaledes i Hamborg, de to Laug havde
ganske de samme R ettigheder, skønt de bestod uafhængige over for
hinanden. Derimod havde der i Danmark aldrig været mere end eet
Bagerlaug, hvori saavel Løsbagere som Fastbagere optoges, og Scherfig
sluttede heraf, a t det m aa tte være enhver Laugsbager tillad t at bage
alle mulige Slags Kager og Bagværk.
20.
December 1838 meddelte Oldermanden Laugets Interessenter, at
han paa Laugets Vegne va r blevet indstævnet af samtlige Kukkenbagere
for formentligt Indgreb i deres Næring, hvorfor han paa nogle Interes
senters Opfordring havde indstævnet to Brødbagere for Indgreb i Laugets
Rettigheder. Sagens videre Forløb findes ikke om talt i Laugets Arkiv
og er for saa v id t heller ikke af større Interesse, idet Næringsloven af
29. December 1857 gav enhver, der var i Besiddelse af Borgerskab eller
Næringsbevis som Bager Ret til a t udøve den under Konditori eller
Kagebageri henhørende Bagerivirksomhed, ligesom Borgerskab eller Næ
ringsbevis som Kagebager gav Ret til Tilvirkning ikke blot af alle Slags
Kager, men ogsaa af egentlige Konditorivarer. I Tiden fra 17. Juli til
16. Oktober s. A. va r der blevet udfærdiget 6 Bevillinger for Kukken
bagere til i Forbindelse med deres allerede havende Næring a t forbage
og falholde »det saakaldte finere Wienerbrød eller saadant Brød, hvortil
som Drivningsmiddel anvendes Gær, men i hvilket Sukker og Krydderier
benyttes som væsentlige Ingredienser«.
I 1820—30’erne opstod der flere
Brødfabrikker
i Forbindelse med