206 / 346
201
Hjem og gribe til Tiggerstaven, men den Slags Beklagelser skal man
nu ikke tage saa alvorligt. Det var næsten som en fast Formel, der
hørte hjemme i enhver Ansøgning eller Erklæring, der blot strejfede
ind paa det økonomiske Omraade, og det var noget, der var fælles for
alle Samfundsklasser. Sagen Philip Hertz var ikke afgjort med Laugets
Erklæring. 12. Maj 1789 indstævnede Oldermanden
C
onrad
S
eem a n n
for Politiretten. Seemann havde for 13— 14 Aar siden været Laugsbager,
men var blevet ruineret og havde siden gaaet som Sjover ved Handels
kompagnierne, ligesom han havde faaet Understøttelse af Laugets Fattig
bøsse. Og nu havde han pludselig lejet en Bagergaard i Klosterstræde.
Det viste sig, a t det va r H ertz, der stod bag og havde forpligtet sig til
at give Forskud til Bageriets Drift, medens Seemann skulde have 1
Rdlr. af fint Bageri, 4 pr. 100
u
Grovbrød og 2 Rdlr. i Løn om Ugen.
10. Janu a r 1790 meddelte Magistraten Lauget, a t der intet fandtes at
erindre mod, a t Seemann a tte r tog sit Sæde i Lauget, da han havde
erlagt Tidepenge for den T id, han ikke havde staaet i dette. Philip H ertz’s
Historie var dog ikke end t hermed. 11. Februar 1791 fik han, uagtet
han ikke havde sta a e t i Lære eller væ ret indskrevet ved Lauget som
Dreng, Tilladelse til a t m aatte indskrives som Svend, naar han efter en
Prøve havde vist »at forstaa og kunne forrette det, som fordres af en
Bagersvend«. 28. s. M. indberettede Oldermanden, a t Hertz i hans, Bi
siddernes og Oldgesellernes Overværelse havde vist en Prøve paa sin
Duelighed, og den v a r ikke faldet heldig ud, da han »hverken havde
Haandelag til Dejgens Lægning eller Oplægning, ej heller forstod at
lægge g°d Dej g«, saa det vilde være nødvendigt for ham a t lære endnu
i det m indste et Aar, hvis han skulde blive en dygtig Svend. »Og da
han ej kan gøre et Svendestykke, vil det blive ham umuligt a t gøre et
Mesterstykke, der er af større Betydenhed«. Lauget foreslog derfor, at
han ligesom Anricht fik Lov til a t betjene sig af Laugets Svende, hvor
ved han vilde være bedre faren, end om han blev Mester i Lauget, men
23. Marts meddelte M agistraten, a t Kancelliet havde givet Ordre til,
at Hertz skulde antages som Svend i Lauget. Dette skete saa 30. Marts,
men allerede 30. September s. A. fik han kgl. Bevilling paa at blive op
taget i Lauget, uag tet han endnu manglede halvtredie Aar i a t have
udstaaet den i Laugsartiklerne og Reskript af 27. August 1762 fore
skrevne Svendetid og heller ikke havde aflagt Mesterprøve.
I de følgende Aar hører vi in tet om Jødebagerne, men de eksisterede
stadig, og i 1840’erne var
M
e y e r s
jødiske Bageri meget anset. Scherfig