201 / 346
196
første Gang m aatte blive straffet med en Mulkt paa 1 Rdlr., anden Gang
dobbelt og tredie Gang som den, der handlede svigag tig t mod sin Laugs-
broder og sin borgerlige Ære. Desuden bad O ldermanden om, a t de
Svende, der m aatte være vidende om sligt Fuskeri, men ikke angav
det, m aatte undergives samme S traf, og a t det m a a tte blive paalagt
alle Svende a t sæ tte deres Mestres Mærke paa B rødet, saa a t man altid
kunde se, hvor dette va r bagt. Yderligere bad Lauget om Politiets Assi
stance ved Paagriben af Omløbere saavel i Byen som paa Blegdammene
og af saadanne Personer, der sad overalt paa Gaderne og i Portene, for
a t de kunde blive tilta lte og straffede. 27. Oktober svarede Politi
mesteren, a t Laugets Ønsker var ganske i Overensstemmelse med For
ordningerne, hvorfor han advarede samtlige Bagere, baade dem, der alle
rede var i Lauget, og dem, der senere m a a tte indtræde i dette, mod at
bage Brød for Høkere, sam t om, a t de skulde sæ tte Mærke paa deres
Brød. Denne Advarsel skulde Oldermanden lade yngste Mester i en
Politibetjents Nærværelse oplæse paa hver enkelt Mesters Bopæl og des
uden lade den forkynde paa Laugsmøderne. Sam tidig beordrede Politi
mesteren tre Politibetjente til a t være Oldermanden følgagtig ved Paa
griben af Omløbere og Fuskere. 30. Oktober foretoges derpaa en al
mindelig Razzia efter saadanne, og ikke mindre end 22 blev paagrebne.
Adskillige af disse slap med en Advarsel, men flere fik Bøder, der va
rierede fra 4 $ til 1 Rdlr., altsaa langt m indre end fastsat i Skraaen.
Dels denne lemfældige Fremfærd fra Politiets Side, dels a t den slunkne
Laugskasse m aatte udrede T rak tem en t til de inkvirerende og Drikke
penge til Politibetjentene, har naturligvis gjort Lauget m indre hidsig i
Kampen mod Fuskeriet, der vedblev a t florere lige stæ rk t. Naar der
var Bagere, der lod sig friste til a t bage for Fuskere og saaledes hand
lede mod deres Fagfællers og egne Interesser, saa skyldtes dette ganske
sikkert det, a t de dog i alt Fald tjen te Bagepengene, og der var altid
adskillige Bagere, der sad saa sm aat i det, havde saa ringe et Salg, at
Bagepengene var deres vigtigste Indtægt.
At ogsaa
Omløben
med Brød i Husene, »Huseren«, har væ ret kendt
langt tilbage, ses af et Reskript af 5. December 1699 til Politimesteren
om, a t ingen maa løbe omkring i Husene for a t sælge F ranskbrød, idet
D
e s a r iu s
,
der havde faaet Privilegium paa a t have et Franskbrøds
bageri i sit Hus, havde klaget over Afbræk i sin Næring. Dette gjaldt
altsaa en Bager, der selv, om end paa fuldt lovlig Maade, gjorde Laugs-
bagerne Indpas i deres Næring.