200 / 346
195
skulde ske, vejedes det først afbrudte Stykke, for at man kunde se, om
det havde sin fulde Vægt, og var dette konstateret, saa vejedes derefter
hvert to lv te Brød som Kontrol. At afveje hvert enkelt Stykke kunde
der p. Gr. af Tidens' Knaphed ikke være Tale om, og der kunde saaledes
meget let fremkomme Brød, der ikke holdt den befalede Vægt. Nogle
Gange gjorde Lauget desuden gældende, at der forelaa Hævnakt fra
Svendenes Side, naar Brødet var undervægtigt, idet en Svend, der havde
faaet et Horn i Siden paa sin Mester, ad denne Vej var i Stand til at
skaffe sig en let Hævn. Myndighederne var imidlertid ganske døve, og
maaske ogsaa uforstaaende, overfor disse Undskyldninger fra Mestrenes
Side, og det blev altid Mesteren, der m aatte bøde, hvor mange og hvor
gode hans Undskyldninger saa end var.
Efter a t vi nu i d et foranførte har set, hvor mange og hvor store Be
sværligheder Bagerne havde a t kæmpe med, de kostbare Bagergaarde,
Pligten til a t have Forraad og altid være i Stand til a t forsyne Byens
Indbyggere med godt, velbagt og fuldvægtigt Brød, den stadige Kamp
med Møllerne for a t faa Kornet malet og, vel a t mærke,' faa Melet leveret
i god og upaaklagelig T ilstand, tø r det vel erkendes, a t de Forhold, som
de gamle Bagere levede og virkede under, ikke var særligt misundelses
værdige.
Men foruden alle de ovenfor nævnte Vanskeligheder havde Bagerne
endnu en meget sto r og særdeles besværlig a t kæmpe imod, og det var
det store
Indpas,
som de m aatte lide i deres i Forvejen saa vanskelige
Næring. Dette Indpas udøvedes dels af rene Fuskere, dels af udenbys
boende Bagere og dels af Frimestre og Rugbrødsbagere.
Alt
Fuskeri
v ar paa det strengeste forbudt i Skraaen af 1683 § 11.
Overtrædelse af Forbudet skulde straffes første Gang med en Bøde paa
8 Rdlr., anden Gang dobbelt og tredie Gang efter Magistratens Kendelse.
I alle Tilfælde var det Brød og Mel, der forefandtes hos Fuskeren, for
brudt til Børnehuset.
Allerede i forrige Afsnit er det om talt, hvorledes Fuskeriet dreves af
adskillige Borgere foruden af Folk, der lod bage hos Bagerne, og For
holdet bedredes ikke i det her behandlede Tidsrum. 22. September 1703
indgik Oldermanden til Politimesteren med en Besværing over det sta
digt tiltagende Fuskeri, der blev drevet saa vel af Haandværksfolk som
af Soldater og Matroser foruden af løse og ledige Folk. Da dette Fuskeri
ikke kunde hindres, uden a t Bagerne, der bagte for dem, kunde blive
straffede, saa androg Lauget om, a t den Bager, der holdt til med Fuskere,
13*