199 / 346
194
ikke kom først, der m aa tte se deres Korn blive fordærvet ved a t hen-
staa ved Møllen i lang Tid. Men mon det var med Bagerens gode Villie,
a t hans Korn blev fordæ rvet? Det m inder om Wessels a t rette Bager
for Smed, blot a t her var det Mølleren, der ikke kunde overkomme Ma
lingen, der burde være h en re tte t og ikke Bageren.
Helt tilfreds med det Indseende, som Politiet udøvede, har Myndig
hederne aabenbart ikke væ ret, th i 21. Jun i 1726 udkom et kongeligt
Reskript, der ud talte, a t man ikke saa ganske og aldeles kunde forlade
sig paa Politibetjentene i deslige Forretninger. Da Politi- og Kommerce-
kollegiet fandt det meget n y ttig t for sam tlige Indvaanere, især de fat
tige, a t der en Gang om Ugen paa diverse T ider bl. a. inkvireredes om,
»hvorledes Bagerne bager deres Brød, om det holder sin Vægt efter Magi
straten s T akst, sam t om det i sig selv er sund t og godt«, saa skulde Magi
straten anordne to skikkelige og tilforladelige Borgere til a t ledsage
Politibetjentene paa disse Undersøgelser. Ved Politianordningerne af 22.
Oktober 1701 og 5. Ja n u a r 1731 v ar Bøderne for Overtrædelser blevet
nedsat til 2 Rdlr., men 9. December 1740 tillodes det Politimesteren,
a t han i slige Tilfælde m aatte idømme Bøder paa indtil 8 Rdlr. I den
d. 24. Marts Aaret efter udkomne Instruk s for Politimesteren gentoges
Paabudet om i det m indste hver 14. Dag a t lade Bagernes Huse visitere
og det af dem bagte Brød veje og, hvis det befandtes ikke a t være i
Overensstemmelse med Taksten, straks a t konfiskere det og idømme de
skyldige Bøder.
Vi skal ikke komme nærmere ind paa dette Tilsyn med Brødet. Det
vedblev hele 1700-Tallet a t være Genstand for en varm Interesse fra
Myndighedernes Side, og det indskærpedes disse fra allerhøjeste Sted
nøje a t give Agt paa Bestemmelsernes Overholdelse. Henimod Aar-
hundredskiftet tra ad te Tilsynet med det færdige Brød noget i Skygge
for Tilsynet med, a t Bagerne laa inde med det befalede Forraad i H.
t. Resolutionen af 25. Maj 1771, der fastsatte »vilkaarlig S traf efter
Mangelens Størrelse« for Laugsbagerne og Privilegiets Fortabelse for
Rugbrødsbagerne. Om Forraadet og om Bagernes Undskyldninger for
ikke a t være i Besiddelse af de befalede K v an ta er der allerede oven
for ta lt saa udførligt, a t vi ikke paa ny skal komme ind paa dette Emne.
Derimod skal det paapeges, a t det ikke var saa helt nem en Sag for
selv de hæderligste Bagere a t undgaa
undervægtigt Brød.
Dejgdelings-
maskiner kendtes ikke førend paa et langt senere T idspunkt, og Af
brækningen m aatte derfor tildels ske efter Øjemaal. N aar Afbrækningen