194 / 346
189
ved, a t de, der »indtrænger sig i deres Laug«, tilbyder Høkerne1) deres
Brød for større Tilgift paa Marken, end de selv har det, hvorfor Magistraten
skal erklære sig herom.
Paa Oldermandens Forslag indgik Laugets Medlemmer 18. September
1771 en gensidig Forpligtelse til kun at give Højtidsbrød til Kroersker tre
Gange om Aaret, nemlig til St. Mikkels, Ju l og Paaske og ikke, som tid
ligere, tillige Mortensdag og Pinsedag. Beslutningen motiveredes dels ved
Tidernes Besværlighed og dels ved, a t Paaske og Pinse faldt saa tæ t efter
hinanden. Kroersker, der kun havde hentet Brød i 2 å 3 Uger, paastod sig
desuden lige saa fuldt berettigede, som de, der havde hen tet Brød hele
Aaret, og d e tte blev Bagerne for meget. Medlemmerne enedes om, a t den,
der overbevistes om a t have givet Brød eller Penge udover de nu vedtagne
tre Gange, skulde give 4 Rdlr. i Bøde, halvt til Laugets fattige og halvt
til Angiveren. 1. Ju n i Aaret efter vedtoges det yderligere under samme
Bødestraf ikke a t give Rostockerbrød til Kroerne Mortensaften og Pinse
aften.
23. November 1772 vedtog Lauget, a t man fremtidig ikke vilde give
Tilgift paa ren t Rugbrød, medens man vilde give 2
paa Marken for
Kauringsbrød og Skofter til de fattige. Denne Tilgift har saaledes næppe
været yd et til Forhandlere, men kun til Forbrugere.
Ved R aad stuep lakat af 19. August 1776 om Bagernes Brød-Udsælgning
fastsattes en Tilgift a f 3 /? paa Marken til Kroersker for Brød af sigtet Rug
mel sam t Hvedebrød. Derimod m aatte der ikke gives Tilgift paa Brød af
groft m alet Rugmel og paa Franskbrød.
Trods den ovenfor nævnte Vedtagelse vedblev adskillige Laugsmestre
at give Højtidsbrød til Kroerskerne, og det hjalp ikke, a t Lauget senere,
30. Jun i 1785, vedtog slet ikke a t give Højtidsbrød, en Skik, der beteg
nedes som »Lauget til ingen N y tte, men til store Udgifter og Bekostning«.
27. September s. A. vedtoges det a tte r, a t ingen m aatte give Helligaftens
Brød til Kroersker ved Paaske eller St. Mikkels, »da det var Mestrene til
alt for stor Byrde og Besvær.« Samtidig vedtoges det med 35 Stemmer
mod 4 a t afskaffe »Julekagerne«, der formentlig ogsaa har været et Høj
tidsbrød, og Bøden for Overtrædelser i begge Tilfælde sattes til 6 Rdlr.
Trods dette florerede Skikken stadig, men 19. December 1787 foretog
Oldermanden en Kraftanstrengelse, idet han forlangte og fik samtlige
J) Betegnelsen Høker og Kroer brugtes ofte i Flæng. Med Betegnelsen Kroer forstaas Datidens
Værtshusholdere, der oftest kaldtes Øltappere.