189 / 346
184
meget Arbejde, Tid og Ildebrændsel sam t Udgifter til Mel og Æg, a t en
Forhøjelse i Pris eller en Form indskelse i Vægt vilde være nødvendig, og
Køberne ønskede sikkert ingen af Delene.
Som man ser, havde Magistraten ikke noget større Held i sine Forsøg
paa a t faa indført Forbedringer indenfor H aandvæ rket. Den gammeldags
Metode ved Æ ltning af Dejgen med Fødderne vak te dog Modstand og
Utilfredshed. 20. Ju li 1820 skrev Magistraten til O ldermanden, a t den
havde erfaret, a t der endnu hos nogle enkelte Bagere æltedes Dejg med
Fødderne, hvorfor Oldermanden anmodedes om a t gøre Forestillinger hos
vedkommende Mestre og Svende, a t saadan »væmmelig og uanstændig
Maade a t bearbeide Dejgen paa« kunde ophøre.
Den Dejgæltemaskine, der har væ ret Tale om i det foranstaaende, var
sikkert konstrueret af
J
acob
M
a r s t r a n d
,
hvem den forskaffede Privile
gium som Bager og hjalp ham til a t købe en Gaard i Silkegade. Da Gaar-
den 1839 overtoges af hans Søn Troels M arstrand, v a r det første, denne
foretog sig, a t sæ tte den gamle Æ ltemaskine i S tand, men han udtaler i
sine E rindringer, a t det varede om tren t 40 Aar, førend Maskinen kom i
almindelig Brug hos Bagerne. Dette tyder jo rigtignok paa, a t Dejgælt-
ning med Fødderne har ho ld t sig noget længere, end den ovenfor omtalte
Skrivelse af 1820 lader formode, og endnu i Sundhedsvedtægten af 1898
forbydes den gamle Æ ltningsmetode.
Omkring 1820 indførtes
Korntørringsovne,
idet to københavnske Bager
mestre 4. September 1821 hver erholdt en kongelig Understøttelse af 300
Rbdlr. Sedler, fordi de i deres Bagerier havde in d re tte t saadanne Ovne.
Samtidig fik to andre Bagermestre ligeledes hver en Understøttelse paa
det samme Beløb for under Tilsyn af en under 5. Oktober 1820 nedsat
Kommission til Undersøgelse af forskellige Korntørringsm etoder a t ind
rette hensigtsmæssige Tørreovne i deres Bagerier. Sam tidig befaledes det,
a t der i Frem tiden ved ethvert nyanlagt Bageri skulde ind rettes en hen
sigtsmæssig Korntørringsovn efter en Plan, der i hv ert enkelt Tilfælde
skulde godkendes af Rentekammeret eller af en dertil ano rdnet Kommis
sion. Yderligere resolverede Kongen, a t »en fuldstændig og forbedret Korn
tørringsindretning« skulde indrettes ved Bageriet i C itadellet, og »derved
anbringes den edelkranziske Korntørringscylinder.«
Paa
Bagerovnenes
Omraade skete der i det her omhandlede Tidsrum
ingen væsentlige Forandringer. Man benyttede stedse de gammeldags
murede Ovne, hvori der fyredes med Brænde, der, naar Ovnen var til
strækkeligt ophedet, toges ud, og Brødet sattes ind for a t blive bagt. Først