188 / 346
183
og fra den Tid begyndte Bageriet med stærke Skridt a t nærme sig den høje
S tandard, som det nu indtager.
Men foreløbig gik det meget langsomt med a t tage de tekniske Opfin
delser, der efterhaanden fremkom, i Anvendelse. Ligesom indenfor andre
Haandværk raadede der indenfor Bagernes Verden en stæ rk Konser
vatisme, en sejg Vedhængen ved de Former, der var nedarvede. Mestrene
var tilfredse, naar blot H aandvæ rket gav dem det fornødne til Livets Op
hold. I Længden kunde Tekniken dog ikke holdes ude.
Vi har allerede om talt, a t Lauget ikke paa Grund af F rygt for Følgerne
turde overtage Dampmøllen paa Holmen. Det var kun faa af Bagerne,
der var saaledes stillede, a t de tu rde indlade sig paa Eksperimenter, der
maaske kunde give et økonomisk Bagslag, og endnu færre var det, der var
saa initiativrige, a t de vovede saadanne Eksperimenter. Desuden saas der
skævt til saadanne Mestre, naar de fandtes, af de øvrige, der i Initiativet
og Vovemodet kun saa Bestræbelser, der gik ud paa a t betage de mindre
dristige og m indre formuende deres fattige Brød.
27.
Marts 1809 var Oldermanden til Møde hos Magistraten, hvor da
Raadmand
P
o n t o p p id a n
spurgte ham, om et af Pontoppidan foreslaaet
Maskineri til Dejgens Æ ltning kunde anbringes i Bagerierne, om en saadan
Maskine var Lauget bekendt, og om Lauget kendte nogen, der kunde for
færdige en saadan Maskine. 10. April svarede Oldermanden skriftligt, at
Besvarelsen krævede mekaniske Kundskaber, som hverken han eller
nogen af hans Medinteressenter var i Besiddelse af, saa meget mindre som
Pontoppidan ikke havde beskrevet Maskinen eller fremlagt nogen Tegning
af den. Ingen af Bagerne havde nogensinde set en saadan Maskine, og
ingen af dem va r saaledes økonomisk stillede, a t de var i Stand til at lade
en saadan forfærdige for a t foretage Forsøg med den.
13. December 1809 tilskrev Magistraten Lauget om en lovændret
Dejgælt-
ningsmetode
sam t Indførelsen af gaslet Surbrød. 23. s. M. svarede Older
manden, a t han havde ladet Skrivelsen circulere blandt Interessenterne,
hvis Svar gik ud paa, a t den fine Dejg, der lagdes med Gær, m aatte æltes
med den stø rst mulige Hurtighed, og a t den foreslaaede Metode var alt for
langsom, naar det drejede sig om saa store Mængder Dejg som i de køben
havnske Bagerier. Brødet vilde tabe betydeligt i Godhed ved Metoden,
der kun var anvendelig, hvor det drejede sig om smaa Partier. Hvad angik
Surbrødets Gasling, saa vilde Brødet nok herved faa et bedre Udseende,
medens Indholdet in te t vilde vinde. Gaslingen fordrede imidlertid saa