190 / 346
185
helt op i Slutningen af 1800-Tallet afløstes de gammeldags Brændeovne
af de mere moderne kulfyrede Kanal- og Rørovne.
Naar Brødet va r bag t, skulde det sælges.
Salget
skete dels fra Bagernes
Butikker, dels ved Høkersker.
Naar lige undtages den kortvarige Periode i første Halvdel af 1600-
Tallet, da Torvehandel og Salg fra de forordnede Bagerboder var paabudt,
er det direkte Salg til Forbrugerne som Regel foregaaet fra »Bagernes Vin
duer«, d. v. s. Butikker, selv om disse ikke netop bar dette Navn og ej heller
i ret meget har m indet om vore Dages Bagerbutikker med deres Marmor
diske, Spejlglasruder og meget andet, som den primitive Fortid ikke
kendte.
Det er ikke ret meget, vi erfarer af Laugsarkivet om Bagernes Brødsalg
fra Vinduerne, og dette har da aabenbart ikke givet Anledning til Stridig
heder eller Klager. Det er først den stigende Konkurrence, der bringer
noget Røre, idet Bagerne søgte a t udvide deres Kundekredse ved a t sælge
Brød gennem andre handlende. I Marts 1798 tilskrev Oldermanden Magi
straten , a t der i de senere Aar havde indsneget sig den Uorden, a t adskillige
Mestre, ved a t levere Grovbrød til Spækhøkere og andre, drev Udsalg paa
forskellige S teder, hvorved de andre Bagere forarmedes i deres Næring,
saa meget mere, som saadanne ulovlige Forhandlere ofte slog sig ned ved
Siden af eller lige overfor Bagere. Tiden gentager sig selv. Det er om trent
det samme Forhold, som der saa ofte førtes Klager over i de gamle Laugs-
bøger fra 1655—70.
Magistraten synes ikke a t have foretaget sig noget, vel sagtens ud fra
det Synspunkt, a t det kun var til Lettelse for Forbrugerne, a t disse ikke
havde for langt a t gaa efter Brødet. 28. Februar 1810 paatalte Older
manden, men denne Gang overfor Laugets Medlemmer, den Uskik, der gik
i Svang ved, a t adskillige Bagere, til Tab for dem selv og til Skade for deres
Medinteressenter, omkørte Brød til Spækhøkere i Byen og solgte 13 Øs
Brød for 12 0 og endda gav y2 0 i Tilgift. Samtlige Interessenter vedtog da,
at de i Frem tiden ikke vilde sælge Rugbrød til Spækhøkere for ringere Pris,
end Taksten angav og heller ikke give nogen Tilgift paa Grovbrødet. Hvis
dette er blevet overholdt, er Brødsalget gennem Spækhøkerne sikkert op
hørt, idet disse ikke har kunnet klare sig i Konkurrencen med Fribagerne,
der var forpligtede til a t sælge Grovbrødet 1 0 billigere end Laugs-
bagerne.
Ved Forordning af 12. Marts 1735 sam t Reskripter af 9. og 23. Septem
ber s. A. var al Handel og Vandel paa Helligdage forbudt, og Brød m aatte