195 / 346
190
Mestres skriftlige Forpligtelse paa stemplet P apir til frem tidig ikke a t give
Højtidsbrød, Penge eller andre Ting i S tedet for Brød til Kroerskerne.
Hvis nogen frem tidig overtraad te Forpligtelsen, vilde han blive anklaget
for Magistraten til den vedtagne Mulkts Erlæggelse. I Forpligtelsen næv
nes in te t om Julekagerne, medens det derimod vedtoges, a t man fremtidig
ikke vilde bage det om talte Rostockerbrød. H erefter tier Laugsarkivet
om Tilgiften til Kroerskerne. Om den er hø rt op, er derimod et andet
Spørgsmaal.
Inden vi forlader Kroerne, skal det blot bemærkes, a t det i Skraaens
§ 10 var forbudt Bagerne a t borge nogen Kroer eller Høker for mere end
10 Sldr. Gjorde de det, fo rtabte de R etten til a t kræve Betaling af Be
løbet, med mindre de forud havde sik ret sig P an t. Ingen Kroer eller Hø
ker m aatte købe Brød hos en anden Bager, førend han fuldt ud havde
b etalt, hvad han skyldte hos den, han tidligere havde hand let hos.
Selv om vi ikke efter 1787 hører noget om Tilgiften til Kroerskerne, saa
var Skikken a t give Tilgift jo ingenlunde ophørt. Det skete først helt op
imod vor Tid. Tilgiften var jo endda ved det direkte Salg til Forbrugerne
hjem let i Lovgivningen og medtoges i Beregningen ved B rød takstens An
sættelse. 26. November 1833 skrev Oldermanden til Magistraten og be
klagede, a t dette ikke v ar sket for F ran skb rødets Vedkommende i den
sidst udgivne T akst, skønt Bagerne stadig gav T ilgift saavel paa denne
som paa andre Brødsorter. Oldermanden frygtede derfor, a t nogle Bagere
for a t undgaa a t lide Tab skulde lade sig forlede til a t bruge en simplere
Melsort end tillad t var, og han anmodede derfor om en anden T ak st, hvori
Tilgiften var medregnet. Til Gengæld vilde Lauget give Afkald paa Be
regning af Tilgift paa Rundebrød og H vedetvebakker, men ligefuldt
give Køberne Tilgift paa disse Brødsorter, til hvilke Mel Nr. 3 anvendtes.
I Oktober 1835 vedtog Lauget a t afskaffe a lt Undersalg tilligemed
al Tilgift paa groft Rugbrød, saa a t ingen frem tidig m a a tte sælge Rug
brød ringere end den fastsatte Takst. Herfra skulde dog være undtaget
Brød, der solgtes til handlende og til de, der paa en Gang købte 12 Brød
eller derover, idet der til disse skulde gives et Brød af samme Slags,
hvilket Erfaringen havde vist, var det højeste, der kunde gives. Desuden
forbeholdt man sig Ret til a t bage under Taksten efter hver enkelts
Behag, naar det gjaldt Fattigvæsenet eller de offentlige Stiftelser, der
ikke fik Brød af bedste Sort.
Medens det, som allerede ovenfor nævnt, v ar Bagerne forbudt at
have flere Butikker, saa var det dem tillad t a t holde
Høkere
, Sælgekoner.