187 / 346
182
Dobbeltsenge, som stod i et Rum , hvor Varme, Damp og Os fra Bagerierne
trængte op; det laa øverst ogstod i um iddelbar Forbindelse med A rbejdsrummene.
Da A rbejdstiden v ar delt, og Svendene sov paa forskellig Tid, laa der altid
nogle i Sengene, og vi gik i dem, som vi kom fra A rbejdet, melede og snavsede.
Arbejdet gik u afb rud t N at og Dag, Aar ud og Aar ind, aldrig et Fridøgn, ikke en
Gang Store Bededag, som Skik dog havde væ ret tidligere; til daglig v ar Arbejds
tiden 13 Timer, ved Ju l og Fastelavn ubegrænset. I det forholdsvis lille Hus
boede Bageren og alle hans Folk, Mænd og Kvinder. Butikken havde Indgang
fra Buegangen. Konditoriet v ar under Bagerens Lejlighed. Bagerierne v ar i den
sydligste Ende af Huset. Der v ar lagt Gulv m idt i de høje V induer, saa der frem
kom to E tager. I den underste v ar Rugbrødsbageri og Oplag af Brænde og
Mel, foruden de om talte R etirader, i den øverste E tage v ar Hvedebrødsbage
riet, ovenpaa den store Ovn og ved Siden af den lille, og Varmen v ar saa stærk,
a t vi ikke kunde holde ud a t have Klæder paa. En Melsæk om L ivet v ar alt,
hvad vi brugte. Kosten var saa knap, at vi m aatte supplere den af de Varer,
vi havde mellem Hænderne, og Lønnen v ar for m it Vedkommende 5 K roner om
Ugen, som blev udbetalt halvaarsvis. Dog sparede jeg Penge sammen, der var
jo ingen Anledning eller Tid til a t bruge dem. Klæder behøvede vi næsten ikke,
og jeg kunde hverken deltage i Foreningsliv eller gaa i T eatret, da Arbejdstiden
begyndte Kl. 9 Aften. Den delte Arbejdstid faldt forskelligt efter de enkelte
Svendes særlige Hverv, for mit Vedkommende faldt den fra 9 Aften til 4 Mor
gen og fra 6 Morgen til 12 Middag. Saa kom M iddagsmaden; den T id, der blev
tilovers, kunde jeg godt sove væk, og jeg v ar ikke fristet til a t løbe ud hver Dag.
Mange Svende havde ikke et helt Sæt Udgangstøj, men hjalp sig ved Laan hos
hinanden. Der gik Sagn om en Svend, som ikke havde væ ret i Tøjet i syv Aar,
og da han saa endelig en Gang kom ud, havnede han naturligvis paa Svende
kroen, hvor skulde han ellers gaa hen, og der plyndrede de »fyrige« Svende ham
for hver Skilling i Hazardspil, som til Stadighed dreves med stor Frækhed der.
Saa vendte han hjem og tog fat paa de næste syv. Som Jacob, da han skulde
tjene for Rachel.«
D enne Sk ildring er fra en T id , d er ligger no g e t senere end d e t T id srum ,
vi iøv rig t her b eskæ ftiger os m ed, men d er er næ pp e nogen som h e lst G rund
til a t tro , a t Fo rho ld en e h a r væ re t b ed re i den e n d n u æ ld re T id . M an for-
s ta a r p aa B agg rund a f denne og den i 1794 givne S k ild rin g , a t Svendenes
L iv v a r d elt m ellem V æ rk sted et, Sengen og K ro en , p a a h v ilk e t sid ste S ted
de tilb ra g te den Del a f deres sp arsom m e F ritid , d er ikke tilb ra g te s med
a t sove.
D et fo rtje n e r a t anføres, a t Ja c o b M a rs tra n d , d er 1874 o v e rto g B ageriet
p aa K øbm ag ergad e 19, blev en a f P io n e rern e i K am p e n for a t faa bedre
hygiejn isk e og for Svend en e m ere m enneskelige Fo rh o ld b ra g t til Veje.
H an s B estræ belser v a n d t m ere og m ere T ilslu tn in g hos a n d re y n g re M estre,