![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0184.jpg)
179
Lauget 6. Oktober 1794 til Kommissionen angaaende Laugene indgivet
lang Forestilling, ikke m indre end 17 tæ tskrevne Foliosider, om alle Lau-
gets Forhold. Det hedder heri:
»I et Bageri kan man, saa a t sige, tælle fire Klasser blandt Svendene. De, hvis
Arbejde hører til den nederste, og som benævnes i Haandteringssproget med
Navn af Liggere, have enten til Forretning at indbære Brænde, renholde Syde-
kedlen og Værkstedet, a t Sække og alt er paa sine behørige Steder, og fordi deres
Arbejde er mest nede i Bageriet, kaldes de Baghusliggere. Ved det egentlige
Arbejde bruges de til a t ælte Dejge og slaa Brød op. Af denne Sort Svende kan
der endog i Forhold til Mængden af en Mands Svende gives flere. — Eller og
de ere saakaldede Loftsliggere, hvis Bestilling er at passe Kornet og Melet, at
harpe hint og kaste d ette og renholde Sædlofterne. I det egentlige Arbejde er
deres det samme som ovenanførtes Begge disse Slags ringeste Svende kaldes i
Laugsartiklernes 2den Po st: simpel Svend. — Den første, som egentlig kommer
til at lægge Dejge, er den, som i Laugsartiklerne kaldes H jælpere1), og som vi
vil ansæ tte i 3die Klasse, og hans Arbejde er dog kun at gøre det grove Rug
brøds Dejg, a t paapasse Brødets Afvejning og Ovnens Fejning. — I anden Klasse
er de, som i ovenmeldte A rtikler kaldes Knædere, og hvis Arbejde er at gøre
alle Fintbrøds Dejge og paase deres Raskning, fra hvilket Trin slig en Svend
stiger til a t blive Mestersvend, hvis Arbejde, naar Knæder og Mestersvend ikke
forenes i een Person, hvilket som oftest er Tilfældet, er at sætte i Ovnen, eller,
som det hedder, a t skue alt Brød, baade fint og grovt, og iøvrigt, som Mester
svend at have Opsigt med de andre efter Artiklernes 3die Post.
I Anledning af en af Svendene til Magistraten indgivet Besværing over
Arbejdet afgav Oldermanden 25. Marts 1800 en Erklæring, hvori det
siges:
»Alle Søndage fra om Morgenen Kl. 7 å 8 til om Aftenen ved samme Klokke
slet bliver der hos enhver Bager en Gang daglig bagt Grov- eller Husbagerbrød,
hos nogle om Form iddagen, hos andre om Eftermiddagen, dog saaledes, at de
af Stadens Indvaanere, der selv lægger Dejg, kan faa bagt. De Bagere, der ikke
befatter sig med Fintbrødsbagning, bager 2 å 3 Gange Grovbrød i 24 Timer.
Medens en Ovnfuld Brød sta ar for a t bages, hvilket varer 3, 4 å 5 Timer, lægger
alle Svendene sig til a t sove paa en nær; denne ene vækker de sovende, naar
Brødet er bagt til Maade, hvorpaa han lægger sig til at sove en vis Tid.
Hver N at hele Ugen fra Kl. 7, 8, 9 eller 10 om Aftenen, ligesom Næringsdriften
eller Omstændighederne kræver det, begyndes med Fintbrødsbagning, der ved
varer til Kl. 2, 3, 4 eller 5 om Morgenen. Fra denne Tid og indtil 7 eller 8 hver
Søgnedag, lægger alle Svendene sig til Hvile, og om Søndagen kan de vedblive
at hvile sig til Kl. 11 å 12 undtagen Mestersvenden, der mellem 7 og 8 modtager
de Stege, som Indvaanerne bringer. Denne Stegning vedvarer hele Søndagen,.
9 Almindeligst: Hølpere.
12*