203 / 346
198
der 1769 havde faaet Privilegium paa a t lade sine Tvebakker og Kringler
indføre og sælge til dem, der havde bestilt saadanne.
Det stæ rkeste Indpas, der blev udøvet overfor Lauget, var dog det,
der øvedes af de privilegerede Bagere udenfor Lauget, hvad enten disse
saa hed
Franskbagere
,
Fribagere
eller
Rugbrødsbagere.
Uagtet det i Laugsartiklerne va r forbud t nogen, der ikke var ind
skrevet som Mester i Lauget, a t gøre Bagerne noget Indpas i Næringen,
uag tet det streng t var forbudt »de, som bager Peber-K ager og deslige«
a t bage nogen anden Slags Brød og saaledes gøre de re tte Mesterbagere
noget Indpas, og uag tet der baade før og efter Udstedelsen af Skraaen
af 1683 var fastsat et bestem t Antal af Laugsmestre, der ikke m aatte
overskrides, saa paaførte dog Regeringen Bagerlauget en skarp Konkur
rence dels ved Udstedelse af Privilegier paa F ranskbageri og dels ved
Oprettelsen af Frim esterinstitutionen. Oprettelsen af denne sidste var
fra Regeringens Side tæ nk t som en Lettelse for Almuens Adgang til at
sikre sig det daglige Brød, men den skulde ogsaa være en Hæmsko paa
Lauget. Saaledes som Tanken udførtes i P raksis, blev den imidlertid til
Ødelæggelse for det store F lertal af Bagerne.
Saa længe det a t bage Franskbrød var en Specialitet, der ikke kendtes
af de danske Bagere, var det kun rimeligt a t give Udlændinge, der havde
lært denne Specialitet, Privilegium paa a t bage og udsælge dette Brød.
Men efterhaanden som de københavnske Bagere optog denne Bagning
og udførte den lige saa godt som
Franskbagerne
, va r det urimeligt at
blive ved med a t udstede Privilegier for saadanne, der tilm ed var langt
heldigere stillede end Laugsbagerne, idet de ikke va r bundne af disses
Forpligtelser til a t have Befolkningen forsynet med Rug- og Hvedebrød,
ej heller til a t have Forraad.
21. April 1683 fik en Bager fra Husum i Holsten, der tre Aar forinden
havde nedsat sig i København og her havde tag e t Borgerskab og er
næret sig af fransk og hollandsk Bageri, Privilegium paa fremdeles uhin
dret a t bruge samme Næring. 1691 fik
J
acob
d e
S
a r c is
Tilladelse til
a t indrette Franskbageri i sin tilkøbte Gaard paa Østergade. Aaret efter
klagede han over, a t en fransk Bagersvend gjorde ham Indpas i Næ
ringen, og 4. November 1698 truede Kongen alle og enhver, der skadede
Sarcis i Næringen, med Bøder paa 100 Rdlr. til Vor Frelsers Kirke. 1702
fik
J
ean
E
n d e l o t
,
der havde væ ret Bager hos den franske Gesandt,
Bevilling til a t nedsæ tte sig i København og ernære sig som Bager. Lig
nende Bevillinger udstedtes i Løbet af den første Snes Aar af 1700-