208 / 346
203
Lauget i Løbet af 1797 afgav Erklæringer i Anledning af, a t ikke mindre
end 11 Personer søgte Privilegium som Fribagere. 1. December 1799 var
der i København 62 Fribagere, af hvilke dog kun 55 benyttede deres
Privilegium. Hertil kom tre Fransk- og Kukkenbagere sam t en borger
lig Artillerist. Da Dyrtiden kom i de første Aartier af 1800-TalIet, svandt
Antallet meget stæ rk t, saa a t det i 1811 var nede paa 23, men steg atter,
da bedre T ider kom. I 1819 var der saaledes 13 Fribagere og 58 Rug
brødsbagere. I November 1840 var der kun 1 Fribager, men ikke mindre
end 110 Rugbrødsbagere.
Det var alle mulige Slags Folk, lige fra Embedsmænd og ned til Dag
lejere, der søgte Privilegium som Fribagere. Det var jo en rar nem Be
stilling, der ikke krævede Værksted, ja Fribageren var endda ikke for
pligtet paa nogen Maade udover a t skulle have et Forraad af 50 Tdr.
Rug, og den Forpligtelse slap de, som allerede nævnt, let udover. De
behøvede heller ikke selv a t lægge Dejgen; det kunde de lade Bageren,
der bagte B rødet, gøre, og tilbage havde de kun den Forpligtelse, at
de skulde sælge Rugbrødet 1
billigere, end Taksten lød.
Alle Andragender om Privilegium som Fribager blev, som nævnt,
sendt Lauget til Erklæring, og i de allerfleste Tilfælde fraraadede Lauget
naturligvis, a t den paagældende Ansøger blev bønhørt. Kun naar det
gjaldt gamle Svende, stillede Lauget sig forstaaende og imødekommende,
maaske ogsaa fordi den paagældende da ikke faldt Fattigbøssen til Byrde.
Men ellers er det ganske morsomt a t læse de forskellige Erklæringer,
der som oftest ikke savner en vis Slagkraft. Da saaledes en Ansøger
1792 anfører, a t han i 16 Aar har tje n t ved Brændevinsbrænderi og
derved sam let sig 300 Rdlr., skriver Lauget: »Har han det, maa han
endelig forstaa Brændevinsbrænderiet til Grund; hvorfor bliver han da
ikke Brændevinsbrænder selv, ja hvorfor ikke Spækhøker. Af Fribagere
er der allerede flere, end derved kan have Brød, ja saa mange, a t Bager-
lauget næsten allerede er .ruineret«.
Om en gammel Bagersvend, der søgte Privilegium, afgav Lauget der
imod 27. Ju li 1789 følgende Erklæring: »Da Supplicanten er en gammel
Bagersvend og i mange Aar har arbejdet som Svend paa Lauget a t han
nu er svagelig, altsaa kan Bagerlauget ikke have noget imod, om han
m aatte nyde Hans Majestæts allernaadigste Privilegium som fri Rug
brødsbager«.
Vi skal iøvrigt ikke komme nærmere ind paa hele Frimesterinstitu-
tionen, og det anførte vil formentlig ogsaa være tilstrækkeligt til at