204 / 346
199
Tallet, men blev derefter mere sjældne, og det synes, som om Fransk
bageriet en Tid har sta a e t i Stampe herhjemme eller ogsaa overgaaet
til Laugsbagerne. I Slutningen af Aarhundredet dukkede Franskbagerne
atter op i større Antal. Saaledes bragte Aarene 1788 og 1789 to Ansøg
ninger om Oprettelse af Franskbagerier. 1. Maj 1789 fik
W
il h e lm
H
e i n s
,
der 10. Oktober Aaret før havde faaet Bevilling paa at m aatte bage og
sælge »Fransk- og Menagebrød«, yderligere Bevilling paa at m aatte nyde
samme Frihed som Laugsmestrene, naar han gjorde sit Mesterstykke
og in d traad te i Lauget. Han havde i sin Ansøgning erklæret ikke at
kunne leve a f F ranskbageriet, da der nu var flere end før, der drev denne
Næring. Samme Aar søgte en Kukkenbager Privilegium som Fransk
bager, og Lauget, hvis Erklæring som sædvanlig blev æsket, udtalte da,
a t der nu var saa mange Franskbagere, a t de næppe kunde fortjene det
tørre Brød. Lauget fand t ingen Anledning til, a t hans Andragende blev
imødekommet, idet han som Kukkenbager meget vel kunde ernære sig,
da han yderligere tjen te 18 /? paa hver Rdlr. for Brød, som han aftog
hos Laugsbagerne, saa a t han sikkert tjen te mere end mange Bagere.
I en Forestilling til Kongen 5. September 1792 om de fortrykte For
hold, hvorunder Bagerne levede, opgiver Lauget, at der findes 6 »og
maaske flere af de saakaldede Franskbagere«.
Ahtallet af Franskbagere faldt ganske betydeligt i Løbet af den første
Halvdel a f 1800-Tallet, og i November 1840 var der kun en eneste.
Grunden hertil har sikkert væ ret den, a t alle Laugsbagere efterhaanden
ogsaa optog Franskbageri.
Foruden Privilegier paa Franskbageri udstedtes der i Slutningen af
1600-Tallet og i den første Halvdel af det følgende Aarhundrede en
Række andre Privilegier, men disse gjaldt Specialiteter, som Bagerne
ikke eller i alt Fald i m indre Grad gav sig af med: Brabandtske Kager,
Hamborger-Eiermond, Sukkerkringler, Nurnbergerkager, Pebernødder
o. a. m.
30. Maj 1721 fik en Mand Privilegium paa a t m aatte ernære sig af
Los- og Kukkenbageri uden a t indtræde i Lauget, og han fik bestemt
Tilhold om ikke a t befatte sig med groft og sigtet Rug- eller Hvedebrød.
Fra o. 1730 ophører Udstedelsen af disse Privilegier, om nu Grunden
hertil er den, a t Bagerne selv optog disse Specialiteter, saa det ikke kunde
betale sig for andre a t føre dem, eller Grunden har været den, at de
ikke er faldet i Publikums Smag.
En særlig Stilling b land t de privilegerede Bagere indtog
Jødebagerne.