241
1. Rabatten fastsættes til 2 Øre for Køb af for 12 Øre Brød, dog ikke Luksus
brød.
2. At der ikke gives mere end højst for 25 Øre Brød til Forhandling paa
Køb af 1 Kr., dog en højere Rabat af 5 Øre til de, som modtager deres For
brug i ufuldendt Stand.
3. Al Handel med gammelt Brød til Forhandling maa ikke finde Sted.
4. Det gamle Brød maa kun forhandles, hvor det som friskt skulde have
været forhandlet.
Forslaget forkastedes, og i S tedet vedtoges det a t arbejde paa det af
Bestyrelsen stillede Program , nemlig a t lægge Hovedvægten paa Gam-
meltbrødsspørgsmaalet, og a t der ikke arbejdedes paa Forandring i Til-
giftsspørgsmaalet.
I de følgende Aar rørtes der da ikke ved Tilgiftsspørgsmaalet, der
syntes at være ret uløseligt. Det Hug, der skulde overhugge denne gor
diske Knude, førtes da ogsaa fra en anden Kant, idet nemlig de for
Svendene i 1897 indførte Lønforhøjelser blev Aarsagen til, at Spørgs-
maalet endelig løstes efter mere end 25 Aars Vanskeligheder. I Maj 1897
bekendtgjorde Lauget i Forbindelse med Bagermesterforeningen i Køben
havn, ved Opslag i Butikkerne og ved Bekendtgørelser i Pressen, at
Tilgift, Søndagsbrød og andre Extraydelser ved Salg af Brød vilde bort
falde fra og med 1. Ju n i paa Grund af den betydelige Forhøjelse af Arbejds
lønnen i Bagerfaget og Indførelsen af et ugentligt Hviledøgn for Svendene.
Hermed va r Spørgsmaalet om Tilgift og Søndagsbrød altsaa udskilt
fra Forhandlerrabatten og Gammeltbrødsspørgsmaalet, og nu stod det
tilbage a t løse disse. Men som man ser, blev Spørgsmaalet om Søndags
brødet, der skulde være afgjort med Vedtagelsen i 1872, nu først ende
ligt bragt ud af Verden.
Om Gammeltbrødsspørgsmaalet førtes der stadig Forhandlinger i et
til Sagens Behandling nedsat Udvalg, men Sagen var vanskelig alene
af den Grund, a t det næsten ikke var muligt a t komme til Bunds i hele
Spørgsmaalet, som Oldermanden betegnede som en Kræftskade. Det
gjaldt bl. a. om a t faa sikre Oplysninger om, hvor mange Udsalg af
gammelt Brød, der fandtes, og hvor meget der solgtes. Udvalget havde
samlet ca. 200 Underskrifter fra Bagere, der vilde forpligte sig til ikke
at tage gammelt Brød tilbage, og Hofbager Olsen og Rubows Eftf. havde
gjort deres T ilslutning afhængig af, a t Lauget tog Sagen op. Det var
naturligvis F ryg t for a t blive uheldigt stillede i Konkurrencen, Udsigten
til at miste deres Forhandlere, der gjorde mange Bagere ængstelige for
at nægte a t tage det gamle Brød tilbage.
H. Hjorth-Nielsen: Københavns Bagerlaug.
^