30 / 346
25
han Brødet og skal bøde 40 Mark, halv t til Kongen og halv t til Byen, og
have sit Borgerskab forbrudt, saa længe Borgmestre og Raad bestemmer.
Samme Regler gjald t for Bryggere, Skomagere, Smede og Skrædere.
Der er i denne Bestemmelse Tale om, a t Brødet skal være af en vis
Størrelse, og her træder os saaledes for første Gang
Brødtaksten
i Møde, den
T ak st, som Bagerlauget skulde komme til a t sukke under i fulde fire Aar-
hundreder, og som vi nedenfor Gang paa Gang vil komme til a t beskæftige
os med lige til dens Ophævelse ved Forordningen af 16. April 1841.
Grunden til Indførelsen af en B rød tak st var naturligvis den, a t Myndig
hederne m aatte ønske a t sikre Menigmand dette vigtigste Næringsmiddel
saa godt og saa billigt som muligt. Og Brød var iøvrigt ikke den eneste Vare,
der blev fastsat T akst for. Det gjald t baade Kød, 01, Fodtøj o. a. m. Men
Taksterne blev et Stridens Æble mellem Myndighederne og Laugene, der
ofte, og langtfra med U rette, følte sig gaaet for nær, og under Myndig
hedernes Kamp mod Laugene blev Taksterne ofte et Vaaben mod disse
i Myndighedernes Hænder.
Det var im idlertid ikke nok a t sikre Menigmand, a t Brødet ikke var for
dy rt. Der m aatte ogsaa sørges for, a t der var nok af det. København var
jo en Fæstning, og der m aatte til Stadighed vaages over, a t dennes For
syninger af Levnedsmidler var tilstrækkelige. Der fremkommer da ogsaa
fra o. Aar 1600 Bestemmelser, der sigter hertil, og som vi ogsaa nedenfor vil
komme til a t beskæftige os med. Men helt bo rtset fra, a t Byen kunde blive
afskaaret af en Fjende, saa kunde ogsaa Is lægge Hindringer i Vejen for
Forsyningen, ligesom der ogsaa kunde optræde Dyrtid. Dette skete saa
ledes 1546, da baade Bagere og Bryggere klagede over, a t de ikke havde
Raad til a t købe Korn, der var saa dy rt, a t det ikke var til a t faa for Penge.
Bagerne erklærede, a t de m aatte opgive deres Næring og lukke deres Vin
duer, hvis de ikke fik Hjælp, og de begærede derfor af Kongen, a t der blev
ud sted t Forbud mod Udførsel af Korn fra Byen. Dette havde til Følge,
a t Kongen befalede, a t der foretoges en Husundersøgelse hos alle og en
hver, rige og fattige, ingen undtaget, og hvorsomhelst Korn fandtes i
større Mængder, blev det beslaglagt og solgt til »de nødtørftige«.
I Vedtægt af 23. Maj 1549 om Laugene hedder det, a t Bagerne maa
købe Rug, Mel, Hvede og andet Korn, saa meget som de har Behov til _
deres Hus og Embedes Ophold. Ogsaa denne Bestemmelse tilsigter n a tu r
ligvis, a t der skulde haves Forraad, men nøjere Bestemmelser om disses
Størrelse var det forbeholdt en senere Tid a t give.
Det var ikke blot Menigmand, der søgte til Bagernes Vinduer for a t for