31 / 346
26
syne sig med Brød. Ogsaa Kongen va r undertiden nødt til a t b eny tte sig
af Bagerne, naar F laaden skulde provianteres, og Lenene alene ikke kunde
magte Opgaven. Det synes, som om Bagerne og Bryggerne ikke h ar væ ret
særlig glade, naar de saaledes fik P aabud om a t arbejde for Kongen, og
maaske har de gjort daarlige E rfaringer m. H. t. Betalingen for det saa
ledes præsterede Arbejde. 10. Maj 1576 skrev Kongen til Borgmestre og
Raad i København, a t Bagerne og Bryggerne havde besværet sig over og
va r meget langsommelige med det Arbejde, der blev paalag t dem, naar
Orlogsskibene h a stig t skulde provianteres, men da Kongen ikke ønskede
a t besvære dem frem for andre Borgere, saa skulde M agistraten tilholde
dem a t udføre deres Arbejde villigt og forsvarligt, n aar de tilsagdes, og
sam tidig lovede Kongen a t ville betale dem. Det hjalp næppe re t meget,
th i 13. August 1589 skrev Kongen a tte r til Magistraten, a t da Orlogsski
bene nu skulde sejle, og Bagerne og Bryggerne, der havde faaet Bestilling
paa nogle Læster Brød og 01, ikke syntes a t kunne blive færdige, saa
skulde Magistraten erkyndige sig om, hvor meget der va r færdigt, og hvis
de paagældende ikke kunde udføre A rbejdet, skulde R aad et arrangere sig
med andre Borgere om a t fremstille Resten, for a t Skibenes Afrejse ikke
skulde blive forsinket. Det fremgaar deraf, a t der v ar andre i Byen end
Bagere og Bryggere, der bagte og bryggede.
5.
April 1581 udsted te Frederik II sin saakaldte S tad sret, der tillige
er et Forlig i en S trid mellem Magistraten og Borgerskabet. Det hedder
i dennes § 16:
»Vi ville og saa have Borgmestre og Raadmænd alvorligen befalet, at de stedse
og altid skulle have god Agt og Opseende hos Bagerne, baade at de bager godt
Brød og flyer det vel og gør det ogsaa derhos saa stort, at den, som det køber,
kan bekomme Fyldest for sine Penge, eftersom Kornet paa Købet tilsiger.
Findes der nogen af Bagerne, som gør herimod, efter at de nu paany bliver ad
varede, da skulle de første Gang have forbrudt til Byen, hvad Brød som findes
bagt i deres Huse, for anden Gang ogsaa have forbrudt Brødet og bøde derhos
til Byen saa mange Penge, som Brødet er værd; sker det tredie Gang, da bøde
den skyldige 40 Mark til Kongen og 40 Mark til Byen og forvises af Lauget og
maa ikke bruge sit Embede, uden faar dertil Forlov af Borgmestre og Raad
at maatte købe sig det til igen af Byens Kæmner, Byen til bedste«.
Ordene »efter a t de nu paany bliver advarede« ty d e r paa, a t d et ikke er
første Gang, det har væ ret nødvendigt a t rejse P aatale.
Faa Aar herefter, i a lt Fald før 1590, udstedtes den første virkelige
Brødtakst.
Som allerede ovenfor næ vn t fastsatte Christopher af Bayerns
S tad sret af 1443 Straffe for Bagere, der leverede for sm aat Brød i Forhold