35 / 346
30
dog er i S tand til a t se, hvor store disse har været. 17. September 1605
vedtoges det af O ldermand og menige Laugsbrødre, a t hver Broder hver
Søndag skulde give en vis Afgift til Lauget af, hvad de i Ugens Løb havde
forbagt. Hver Mester skulde omgaa med Bøssen i en Maaned efter T u r for
a t opkræve denne Afgift, og der begyndtes med de yngste.
Foruden Oplysningerne om Optagelse i Lauget indeholder Laugsbogen
et P ar interessante Optegnelser om
Genindtræden
i Lauget og om
Op-
ladelse
a f Lauget.
A b r a h a m H o l t e r m a n n
blev
24 .
November
1629
op taget i Lauget og
erlagde en ungarnsk Gylden, men det følgende Aar rejste han bo rt fra
Byen uden O ldermandens og Laugets Viden og uden a t have gjort Lauget
Fyldest, »som en anden ærlig Laugsbroder før ham havde gjort.« »Anno
1631
d.
29.
Marts har Abraham Holterm ann erbødet sig til Lauget igen,
efter a t han en Tid lang havde sig om sin Næring paa andre S teder for
søgt, og da efter sin Anfordring af menige Laugsbrødre s am ty k t Lauget
a t nyde og sin S ted som tilforn inden Laugsdøre a t beklæde, og da paa sin
Indgangs Rest aflagde
6
Dir. Anno
1632
d.
30.
J a n u a r aflagde han paa
sin Indgang, som va r hans sidste R est,
6
Dir.
2 $ .«
Om Abraham Holterm ann er iøvrigt a t berette, a t han i 1650 sagsøgte
Lauget, fordi dette uden nogen lovlig Dom eller R et havde fravend t ham
hans Laugsrettighed og overdraget den til en anden uden hans Villie, J a
eller Sam tykke og uanset, a t han ikke i nogen Maade havde fo rb rud t sig
eller frasagt sig Embedet. Her overfor gjorde Lauget gældende, a t H. i
sin T id af Kongen v a r blevet forordnet til Bager i Nyboder, hvorfor han
havde holdt sig borte fra Lauget, lige som han heller ikke, som de øvrige
Bagere, bar Byens Byrder, Skat, Vagt, Indkvartering o. s. fr., og havde
sin Næring ubeskaaren i Boderne, hvor ingen af de øvrige Bagere m aatte
handle. R aad stueretten frifand t Lauget for Holterm anns T iltale, og det
samme gjorde Kongens R ette rtin g 27. Maj 1651.
A t Holterm ann nødig vilde give Afkald paa sin personlige L aug srettig
hed, kan forstaas, idet denne va r et Gode, der kunde efterlades til A rvin
ger, ja endog handles med. D ette fremgaar af et P ar Eksempler fra sidste
Halvdel af 1600-Tallet.
B landt Bagerlaugets Arkivsager findes bevaret følgende A k tstykk e:
»Kiendis jeg
O
le
P
eder s en
,
Bager og Borger udi Kiøbenhaffn, och witterlig
giører for alle, at efftersom jeg offr 40 Aar haffuer brugt Bagerembede siden jeg
kom i Lauget, och Alderdom och Skrøbelighed nu flux Dag efter anden tiltræder,
saa jeg icke gider ey heller haffuer Lyst Bagerembede lenger at brugge: Da