36 / 346
31
haffuer jeg opladt, och nu med dette mit obne Breff aldelis oplader och afstaaer
for.nemit Æmbede for ærlig och welact Unge
K
arl
M
ichel
R
øepke
,
at hand
det nu i min Sted optager og med det første mueligt anfanger. Dette saaledis
uryggeligen och ubrødeligen fastholdes och effterkommis skal som forschreffuit
staar, stadfester jeg med mit Signet her undertegnet och venligen ombedet min
Suoger Erlig och velact Mand
A
nders
H
anssøn
,
Bager och Borger her samme-
stedtz, med mig til Vitterlighed at forsegle och underskriue. Actum Bager-
laugshus den 13. Januarij. 1635.«
Saadanne Opladelser af Laugsrettigheder, der bærer Vidne om, at
Laugsrettigheden var et personligt Eje, rummer Laugets gamle Arkiv
flere Eksempler paa.
Endnu et Eksempel paa Opladelse af Laug, der yderligere ved sin An
modning til Laugsbrødrene om en sømmelig Ligfærd er karakteristisk for
Tiden, skal anføres. 11. April 1643 oplod
L
aur itz
P
e t e r s en
sit Laug og
Bagerlaugshaandtering til sin Svoger
H
an s
W
i l d e r
,
»som skal nyde og
bruge det efter mig, og fremdeles vil jeg bepligte mig saa vel som min
kiere H u stru ikke vil og heller skal bruge nogen Indpas til Bagerembede.
Derforuden er min venlige Begæring til alle Bagerne, a t de ville vel gøre,
naar som Gud kalder mig eller min H u stru fra denne Verden, a t de ville
tjene baade a t bære og Liget a t følge, som gammel Vis og Vane er. Lauget
til Tjeneste med en Tønde Rostocker 01 skal gerne efterkommes.«
De her anførte Eksempler beretter in tet om, hvor hø jt Laugsrettigheden
takseredes i rede Penge, men ogsaa herom findes Vidnesbyrd.
26. Maj 1664 fremkom
H
e n r ik
K
och
,
der allerede i Forvejen var Laugs-
bager, og meddelte, a t han havde tilforhandlet sig salig
R
a smus
M
ou
-
r idtzen s
Bagerlaugs Rettighed for 100 Rdl. og 1 Rosenobel. Han tilbød
nu Lauget a t købe Rettigheden af ham for samme Betaling, men Lauget
m aatte svare, a t Laden ikke formaaede a t betale saa mange Penge.
Det forholdsvis lange T idsrum , den gamle Laugsbog strækker sig over,
har ført os noget for langt frem i Tiden, og vi bliver nu nødt til a t gaa noget
tilbage, til Begyndelsen af 1600-Tallet, for a t skænke de ikke faa Forord
ninger, der da fremkom, nogen Opmærksomhed og derefter a tte r vende
os til Laugets indre Forhold.
26.
Jun i 1610 udstedte Christian IV den nedenfor citerede Forordning,
der ikke blot ansæ tter T akster for de tre almindeligste Brødsorter,
Hvedebrød, Skonroggen og Grovbrød, men ogsaa fastsæ tter Regler for
B rødtakstens fremtidige Sættelse. Forordningen lyder saaledes, idet dog
kun de første og den sidste af Satserne medtages her: