33 / 346
28
hans eventuelle R estancer sam t for hans Løbebane indenfor Lauget, hvis
han har beklædt noget af dettes Embeder som for Eks. O ldermand eller
Hossidder. For a t vise et Eksempel paa en af de fyldigste Indførsler fra
1500-Tallet, skal følgende anføres:
Anno 1584 den 4. Maj kom
J
ens
C
hristensen
G
røn
i Lauget, og han haver
gjort hans Indgang og Laug Fyldest, som han burde.
20. Marts 1592 blev Jens Christensen Grøn Oldermand for Svendene og
haver gjort klart Regnskab.
14.
December 1597 blev Jens Christensen Grøn Oldermand for Bagerne og
annammet Laugsbøssen med 6 Daler
\ ¥ 3 ¡3.
4.
Marts 1601 fik Jens Christensen sin Hand igen af menige Laugsbrødre
af hans Oldermands Dom og gjorde klart for sig.
20. Juli 1608 rakte Jens Grøn Oldermændene (!) Hand, at han skulde være
Bisidder for Bagerne 1 Aar og se i alle Maader til Laugs Bedste baade inden
Dør og uden Dør.
6. November 1614 blev Jens Grøn anden Gang Oldermand for Bagerne.
1.
Marts 1616 fik Jens Christensen Grøn sin Hand igen anden Gang af menige
Laugsbrødre.
Som det vil ses, blev Jens Grøn i 1614 Oldermand for anden Gang, men
19. Ju n i 1613 havde Christian IV i Harm e over Laugenes stadige Be
stræbelse for a t indskrænke Tilgangen og derved sikre sig et Monopol, og
»da Laugene paa det højeste besværer vore U ndersaatter, med hvad de
hos dem skulle lade gjøre,« ophævet og forbud t alle Laug i Danm ark.
Denne skarpe Forholdsregel fik im idlertid ingen som helst Følger, idet
Laugene, saaledes som det fremgaar af Indførslen i den gamle Laugsbog,
simpelthen undlod a t respektere den kongelige Befaling. 10. December
1621 m a a tte Kongen trække noget i Land ved en ny Forordning, der bl. a.
fa stsa tte bestem te Afgifter ved Indtræden i Laug, og som tillod Mestrene
i hv ert Laug i Forbindelse med Borgmestre og Raad a t affatte »nogle visse
Vilkaar«, der skulde holdes saavel af Mestre som af Svende. D ette medførte,
a t der i Løbet af kortere Tid udfærdigedes nye Laugsskraaer for de køben
havnske H aandvæ rk. Saaledes fik Københavns Bagerlaug 31. Oktober
1623 ud sted t en Skraa, der er den ældste bevarede for dette Laug.
Medens den gamle Laugsbog indtil Midten af J u n i 1599 nævner, a t den
nyindtrædende Broder har »gjort sin Indgang og Lauget Fyldest«, som han
burde, saa anfører Laugsbogen fra nævnte T id spunk t og indtil 19. Oktober
1615 kun, a t den paagældende er indkommen i Lauget, men anfører in te t
om Bekostningerne herved. F ra sidstnævnte Dato giver Bogen Oplys