115 / 500
—
1 0 8
—
Alting komplet. Men derfor gaa de ogsaa alene saa
længe, indtil de ere graahærdede Svende. Hint
(salva
venia
) tyske Mundhæld: „Jung gefreit hat Niemand ge-
reut“ finder jeg fuldkommen rigtigt.“ Han taler om
„den elskelige Pligts Opfyldelse engang at sætte Foden
under eget Bord“ 1), og 1ste Juni 1840 skriver han —
som før nævnt — til Boghandler
Joh. Dahl*):
„Det
duer sgu ikke at være Pebersvend, det kan
jeg
sige
Dig!“ Han indsaae nok, at „hverken hans indre eller
ydre Liv kunde blive til et harmonisk Hele, medmindre
han kunde dele Alt med en Anden“ 3). At han hidindtil
havde været ugift, laa for en Del i, at hans økonomiske
Forhold paa ingen Maade havde tilladt ham at stifte
Familie. I „En Student og en Jomfru“ lader han Stu
denten, der har giftet sig, sige omtrent saaledes4):
Jeg har Intet at leve af. og dobbel
er Byrden, siden jeg kom i Kobbel.
Hvor rædsomt, at Een jeg er ej længer
nu, jeg er bleven en Dobbeltgænger,
som til Alt i Verden dobbelt trænger,
til dobbelte Hoser og dobbelte Sko
og dobbelte Kjoler og Senge til To.
Den Frygt, som her er udtalt, kunde ikke gjøre sig
gjældende, naar Chr. Winther vilde holde Bryllup med
Fru
W erliin;
thi hun var, efter danske Forhold, meget
formuende. Og hun
vilde
ægte ham. Hans forviklede
Pengeforhold kjendte hun og tog nu Alt i sin Haand.
Hun gik til sin Fader og bad ham om at betale Win
thers Gjæld. Gamle
Lutthans
skal med Rette være
b Sml. Digtn. IX, S. 59. 2) Efterl. Breve S. 46. 3) Sml. Digtn.
IX, S. 33. 4) Smsteds II. S. 195.