123 / 500
— 116 —
havde man gjort Alt, forat de Nygifte kunde føle sig
hjemme. De skulde naturligviis have det bedste Værelse
til Sovekammer — det samme, hvor
Ingemanns
„Grand
mama“ i gamle Dage havde resideret i al sin Fornem
hed. Nu bredte to store Himmelsenge sig derinde. I
disse modtog Winthers hver Morgen Teen af Husets
Datter
Johanne1'),
og de indlod sig da gjærne i en
længere Morgenpassiar med hende. Chr. Winther havde
en gammel, strikket, violet Morgentrøje. Til Præste
familiens Sorg var han temmelig forfalden til baade i
Tide og Utide at spadsere om med denne paa, mest
dog i Haven. Engang fik han Lyst til ogsaa at vove
sig ud paa Gaden og i denne Mundering forbavse Thor-
kildstruppeme. Han havde først spurgt sin Stifbroder
Hans Ulrik,
om denne havde Noget at indvende der
imod, og fik da det Svar: „Gaa Du bare; men jeg vil
helst gaa ved Siden af Dig, saa Folk kan se, det ikke
er mig, der seer saadan ud; saa maa Du forresten
skabe Dig, som Du vil.“ — Winthers vare forøvrig
stadigt paa Farten i Omegnen, og en gammel Kone i
Byen sagde: „Det er dog nogle forskrækkelig udsvæ
vende Fremmede, Præstens har i Sommer.“ 2)
Heller ikke Winthers laalandske Familie fornegtede
sin gamle Godhed for ham, men tog meget kjærligt
mod de Nygifte. Hans Stifsøster, Fru
Bredsdorff
fra
Sorø, var paa samme Tid som de i Besøg hos
Side-
m u s’s
i Maribo, og, da de spadserede sammen i Sko
ven og der laa en Tjørnegren, som vilde spærre Vejen
?) Den førnævnte
F r u
Korff.
2) Se „Højskolebladet“ for 20nde
Dec. 1895
(7h. Birkedal Bredsdorff:
„Af en gammel Præstegaards
Historie“).