254 / 500
— 247 —
I Efteraaret 1855 flyttede Winthers ind i Store Kon
gensgade Nr. 52 og derfra i Oktober 1856 til Nørregade
Nr. 35, 1ste Sal, det første Sted fra Petri Kirke op imod
Volden.
I disse Aar havde den norske Højesterets-, senere
Regeringsadvokat
Dunker
(f. 1809), der var meget ind
tagen i Winthers Digte og jo allerede tidligere havde
lært ham selv at kjende1) , opsøgt ham og blev nu
Aaringer igjennem Gjæst i Familien Winthers Hjem.
Dunker
var en udmærket begavet Mand, en veltalende,
glimrende, undertiden hensynsløs Advokat, elegant og
bedaarende, ikke fri for det Dæmoniske og altid inter
essant. Winther nævner ham i „Dompappens Tak for
Rønnebær“ 2), hvor Fuglen siger til
Ju lie:
I Kvarter og i Kvinter
sprang mine Toner, saa
den norske Mand og Winther
de undredes derpaa.
Fru Winther optog ham i høj Grad, og, ridderlig og
fin som han var, gjorde han meget chevaleresk Kur til
hende, hvilket blev optaget paa det Venligste. Han
røbede stort Liv og den personificerede Dannelse. Og-
saa hans Døtre
Sophie
og
Mathilde
(hun blev senere
gift med den filologiske Professor
P. O. Schjøtt
i Chri
stiania) vare højt skattede hos Winthers.
Mathilde
var
dejlig; Winther kaldte hende
„Nordstjcerneria;
hun fæng
slede ved sin „udtryksfulde Tavshed“, der tiltalte ham
meget. Senere er hun optraadt som Forkæmperske for
Kvindesagen og som frugtbar Forfatterinde3).
1) II,
S. 210.
2)
Sml.
Digtn. X, S.
134.
3)
Se
J. B. Halvorsens
„Norsk Forfatterlexikon“ V, S. 120—21.