260 / 500
— 253 —
se tilbage paa Deres Ophold i den skinnende Bugt med
lignende Følelser som de, hvormed jeg altid vil mindes
og takke Gud for disse straalende Dage.“
Venskabet fortsattes usvækket til
Dunkers
Død
d. 28nde Juli 1870. —
Paa den Tid, vi her befinde os i, — og navnlig under
Winthers Ophold paa Nørregade — begyndte de noget
mere end tidligere at „føre Hus“.
Ida
var jo nu en
voxen ung Pige, der holdt meget af Selskabelighed og
Afvexling, og i Slutningen af 1857 kom
Henri,
20 Aar
gammel, tilbage fra Hamburg og tog Ophold i sin Moders
og Stiffaders Hjem. Winther havde under hans F ra
værelse korresponderet med ham; den 30te Juli 1857
skriver han til sin Svigerinde Fru
Monrad1')-.
„Jeg har
i denne Tid faaet et Par højst elskværdige Breve fra
Julies
Søn, naturlige, fornuftige, kjærlige. Det lader til,
at han med sin hele Sjæl nu er hos sin Moder og Hvad
der tilhører hende.“ En mere opofrende og deltagende
Stiffader end den,
Henri
havde faaet, skal vanskeligt
kunne nævnes. Chr. Winther gjorde Alt, hvad han for-
maaede, for at uddanne dette unge Menneske; han læste
og samtalede med ham , der nu vilde uddanne sig til
Polytekniker, og som Løn fik han da ogsaa stor Hen
givenhed fra
Henris
Side. Der blev ofret det mest
Tænkelige i Retning af at gjøre Hjemmet tiltrækkende
for ham. Hans Moder bad ligefrem alle
Idas
unge
Veninder om, at de vilde være saa elskværdige som
mueligt imod ham , og selv drog hun alle hans Venner
tilhuse. Torsdag Aften var der hver Uge „aabent Hus“,
hvor de Unge kunde møde Notabiliteter som
J. L . Hei-
J) Breve fra og til C. W., S. 99.