266 / 500
— 259 —
Dem til Jorden! Det er mere solidt!“ „Det sagde han
i en underlig Tone, som om han vilde fornegte de højere
Magter.“ En anden Gang spurgte han en Fader: „Hvor
for bliver Deres smukke og elskværdige Datter ikke for
lovet?
Der blev svaret: „Det maa jo
hun
om; hun
vil følge sit Hjærte.“ „Bah, Kjære,“ svarede han, „saa-
dant Noget troer
je g
ikke paa.“ Dette lyder ligesaa
underligt, som naar Erotikeren
je n s Bciggesen
raader
sin Søn til, at han ved Valget af en Ægtefælle snarere
bør lade Hovedet end Hjærtet raade. Man tænke sig,
at Christian Winther ikke troede paa, at en rigtig ung
Pige vil følge sit Hjærte H Det var i det Hele taget
ofte, som om han vilde irritere Folk ved at sige Noget,
der stod i den kompletteste Strid med de Anskuelser,
han kom frem med i sine Digte. Han udtalte ogsaa,
at han ikke rigtig troede paa en virkelig poetisk Livs
opfattelse hos Folk i borgerlige Stillinger. Selv lagde
han stærkt Mærke til de mere prosaiske Ting, f. Ex.
Folks Dragt, og kunde gjøre Indvending mod en Hat,
en Frisure eller Sligt.
Omtrent alle de Unge, som kom i Winthers Hus,
flokkedes om Fruen; Alle laa de paa Knæ for hende
og vare fortryllede af hende. Hun udfoldede da hele
sin bedaarende Elskværdighed; men hun kunde ikke
lide, at man spurgte hende om hendes Alder; saa sva
rede hun, at hun i al Hemmelighed vilde betro Vedkom
mende: hun havde fyldt 20 Aar. Det var ikke hendes
Aandiighed, ikke Dit eller Dat, men Noget, som kaldes
ubeskriveligt, de følte sig henrevne af; de maatte sande
hendes Mands Ord til hende1):
9 Sml. Digtn. III,
s.
143.
17*