261 / 500
— 254 —
bergs,
Skuespillerinden Fru
Julie Sødring
og hendes
Mand, Pædagogen
Fr. Lange
med Frue, og Flere. W in
thers satte mere og mere Pris paa Fru
Lange,
der var
ualmindelig begavet, havde stor Sjælegratie og nok og-
saa var Forfatterinde, skjøndt hun — saa vidt vides —
ikke har udgivet Noget. At hun skattede Fru Winther,
fremgaaer af Følgende, som hun har skrevet i hendes
Album: „„Eine schone Menschenseele finden, ist Ge-
w inn“. Lad disse Ord af
Herder
minde Dem om Hvad
De er for Deres Veninde
Louise Lange
, født
Paludan-
Miiller.
“ Af Yngre kom der blandt Andre
Ju liu s Lange,
Arkitekten
Ludvig Fenger, Sophus B irket Smith, Got
fred Rode
og Maleren
Olrik,
der imidlertid hurtigt trak
sig tilbage, da han ikke følte sig tiltalt af Husets Damer;
derimod holdt han meget af Winther, helst dog, naar
han havde ham uden for Hjemmet; „thi det var, som
han legede komme Fremmede i sit eget Hus“. Ved de
ugentlige Aften-Sammenkomster var Serveringen ikke
overdaadig, men ret elegant, Alt, hvad man fik, var
meget godt, Fruen var en udmærket Værtinde, og man
lod til at befinde sig vel. De unge Piger
der
kunde
Winther nok give sig af med, dog aldrig som Kur
mager; han forekom dem mest fornem-retirée. Han for
manede disse Frøkener til aldrig at foretrække de kom-
phmenterende Herrer — de meente dem det ikke godt;
det vidste han maaske af egen Erfaring. Det morede
ham at spørge
Idas
Veninder Hvem af de unge Mands
personer, som kom
der
i Huset, de syntes bedst om; da
Flere nævnede en ung Mand med en lyrisk Natur, sagde
han: „Det er jo ingen Mand, Alt er for blødt hos ham,
der er endnu Noget af Sutten i Munden paa ham .“ Selv