263 / 500
— 256 —
Kraft er i hans Lemmer sat.
Skuldrene er brede,
Ørknens Tiger flygter brat
for hans Øjes Vrede.
Se, Hyænen dristigt han
klapper bag dens Øre,
han den barske Løve kan
ved dens Manke føre;
tæmme kan han, stærk og snild,
Skovens Elefanter;
ak, men selv han er saa vild
som en spættet Panter.
Da nu „den ranke og dejlige E va“ er bleven skabt,
hedder det:
Hendes blide Stemme lød
i hans Hjærtes Mørke;
hendes hulde Ynde brød
al hans vilde Styrke;
rolig blev den stærke Mand,
Skjønhed mon ham binde;
stum af Glæde stirred han
paa den favre Kvinde;
og hans Hjærtes Diamant
blev af Elskov grebet;
den var raa, men hver en Kant
herligt blev afslebet.
Andengang skildrer han
Manden
saaledes1): „Han er
høj, kraftig bygget, meget velskabt, bredskuldret, stærk
som en Bjørnog dertil færdig i alle muelige ridderlige
Øvelser.
Som de fleste Kæmper er han af Gemyt me
get sindig og rolig, og der hører en stærk Dosis af For
nærmelse til at vække hans Vrede; men, skeer dette
engang, da kan
man rigtignok ogsaa føle sig noget
ængstelig ved at være i Nærheden af ham. . . . Efter
b Saml. Digtn. IX, S. 6.