255 / 500
— 248 —
I 1854 besøgte
Dunker
Winthers
i
„det røde Hus“,
og ved Afrejsen derfra skrev han i Fruens Stambog:
Det milde Sind og den venlige Tale,
hvormed den fremmede Mand De mødte,
har svalet og lindret de Saar, som blødte,
og følger mig til mit Hjemsteds Dale.
Og Havet, som vælter de brede Vover
imellem Danmarks og Norges. Lande,
og Tidens Bølge, som ruller over
det korte Besøg ved Sjællands Strande,
skal ikke bortskylle det kjære Minde
om Huset, det røde, bag grønne Linde.
Næste Aar er han sammen med Winthers paa Møen,
og ved sin Afrejse d. 6te Septbr. skriver han da i samme
Stambog:
Storken drager hver Høst saa langt,
langt bort til fremmede Lande,
den kommer tilbage hver evige Vaar
over Bjærge og dybe Vande
og søger det samme straatækkede Tag
og den venlige, lune Rede,
hvor alle dens kjære Minder bo
og dens straalende Sommerglæde..
Til fremmede Lande saa drager og jeg;
hver Sommer, jeg kommer tilbage:
som Storken jeg søger det venlige Tag,
hvor jeg har mine Solskinsdage,
Da han næste Aar (1856) rejser b-ort fra Winthers,
skri
ver
han bl.
A.
til Fruen:
Alle mine Tanker de blive her,
alle de gode, fromme;
åe blive i Deres venlige Stue,
de ville ej »ed mig komme.
Der
er deres Hjem,
der
ere de født,
opfostred’ af milde Blikke;
langt borte fra Dem,
der
vilde de dø;
til mit Hjem de følge mig ikke.