249 / 500
— 242 —
det er som den friske Rose,
det er som den modne Frugt,
saa rigt, saa sundt og saa lifligt,
og saa har det Tonernes Flugt.
En skjøn Dag, kort efterat „Hjortens Flugt“ var
udkommet, traadte
Marstrand
ind i Chr. Winthers Stue,
lagde en Bunke Tegninger paa Bordet og sagde: „Tak,
Chr. Winther! Tak! Her kommer jeg fo ra t betale Dem
Skat. Vil De nu vælge ud heraf Alt, hvad De synes
om .“ Det var ikke
Marstrand
mueligt at faa den be
skedne Digter til at modtage flere end to af disse Mester
værker x).
Paa Opfordring af Frøken
Ada Monrad,
den senere
Professorinde
Frederiksen,
tegnede
Skovgaard
Hjorten
med Guldkors om Halsen, hvor den lyttende staaer paa
Sletten, og dette broderede hun meget smukt paa en
Pude og sendte sin Onkel den. Han modtog denne —
som alle andre Gaver — glad og rørt, men med en vis
Fornemhed, der maaske havde sin Grund i Generthed,
og lagde den strax for sin
Julies
Fødder; medens
Giverinden havde bestemt den til
hans
Værelse, fik den
nu Hæderspladsen i Dagligstuesofaen.
Gik man paa denne Tid ned igjennem Kjøbenhavns
Gader, saae man i Broderihandlernes Vinduer den flyg
tende Hjort broderet paa Puder og Tæpper, sommetider
med Underskriften:
Den tog sig for at følge
sit eget Hjærtes Lov;
den kunde sin Lyst ej dølge,
men drog ad grønne Skov.2)
J) Meddelt mig af
Henri Werliin.
2) Sml. Digtn. VII, S. 324.