247 / 500
— 240 —
Ingemann
skriver: „Hjortens F lugt“ farer let og
yndigt forbi Sjælen, om den endog ikke efterlader noget
stærkt Spor.“ 1) Skjøndt
Hostrup
mener, at man i dette
Digt trættes af det evige Landskabsmaleri, regner han
dog Chr. Winther for den bedste Skildrer af dansk Na
tu r.2) Den Eneste, d e r— mig bekjendt — udtaler sig
absolut nedsættende om „Hjortens F lugt“, er
Andreas
Saint Aubain (Carl Bernhard),
i hvis Dom der vist
nok skjuler sig personlig Uvillie mod Winther fra deres
Sammenkomster i
Rantzau-Breitenburgs
Hus. Han
skriver til en Veninde, Fru
Jessen: „A propos,
har De
læst „Hjortens Flugt“, som hele Verden er kommen i
Extase over, og som jeg akkurat kan finde affattet i
temmelig afrundede Vers og med livlige Naturskildringer
af stille Solopgang og Maanenedgang. Jeg skammer
mig over mig selv; men jeg solgte gjærne Bogen for
halv Pris; thi mig har den kun interesseret lidet. Skan
daleprædikenen til Grevinde
Danner
er spildt3), og der
er mig for megen letfærdig og blaseret Kjærlighed i d en ;
det kalder jeg ikke ungdommelig Friskhed, som Folk
skrige paa, men forældet Affældighed, som har slaaet
sig paa Hjærnen og ytrer sig i udskejende Fantasi.
A4en, da alle Andre ere af en anden Mening, giver jeg
mig. “ 4)
Gotfred Rode
sendte Winther følgende T a k 5):
Der blev saa tyst i Lunde
og saa dødt under Gren,
og alle de Fuglemunde
de tav, een efter een;
x) Breve til
H. C
.
Andersen,
S. 342. 2) Breve fra og til
Hostrup,.
S. 460 og 485—86. 3) Se II, S. 437 —40. 4) Personalhist. Tidsskrift
VI, 3die Række, S. 166. 5) „Digte og Sange“ af
Gotfred Rode,
S. 74.