242 / 500
— 235 —
Paa den ene Side har han vundet
Det,
at han ved
Siden af sine rige Ressourcer i Retning af at vække
In d
tryk,
ogsaa har erholdt til sin Raadighed allehaande
Midler til at kunne
interessere;
foruden at kunne hen
rykke ved sin poetiske Opfatningsævnes Magt, har han
ogsaa faaet Lejlighed til at fængsle ved sit Opfindelses
talent. Men paa den anden Side har han, idet han ha,r
kastet sig ind paa det Reflekterendes og det
Sindriges
Omraade, ikke kunnet undgaa hist og her at komme i
Strid med visse vanskelige Opgaver, ud af hvilke den
dramatiske Forfatter eller Romanskriveren lettere skulde
have redet sig, men hvor Romancedigteren har svært
ved at stille Sagen tilrette uden for et øjeblik at falde
lidt ud af Tonen eller endogsaa tage til sin Nødhjælp
en Smule prosaisk
„esprit d’arrangement“.
Paa Scenen
kan Meget, ved hvilket Maskineriet dølges bag Kulis
serne, lade sig gjøre; i den episke Digtning, hvor Dig
teren er alene uden alle Maskinister, er det sværere at
trylle, udenat Snorene mærkes. Vi tilstaa imidlertid
gjærne, at Chr. Winther med stor Kunst har forstaaet
at unddrage sig de fleste af disse Bryderier, der saa
ledes paa en Maade alene have tjent til at vise, hvor
ledes ogsaa i Poesien en
Paganini
kan faa en nogen
lunde ordentlig Melodi frem, til og med bag Violinens
Stol.
Det er allerede blevet bemærket, at nærværende
Digterværk ikke egentlig mer end andre af samme Genre
søger sin Hovedstyrke i Karakterskildringen; hermed
maa dog ikke være sagt, at ikke flere af Værkets Skik
kelser røre sig med ogsaa et indre Liv og en strængere
gjennemført indre Individualitet. Hvad den indre Karak