237 / 500
—
2 3 0 —
en ung Digters Arbejde, men, skrevet af en Mand, som
er Oldingealderen nær, maa det kaldes forbavsende.
Saa komme Indvendingerne. Der siges: „Rhitras
Magt over Kongen og de fleste andre Mænd siges at
bero paa en Talisman: den lille Guldsnog, hun bærer i
Øret. Samme Tanke ligger, som bekjendt, til Grund
for mangfoldige Sagn, bl. a. ogsaa for det om Tovelille
og Kong Valdemar. Men hvorfra kommer her Guld
snogen, og Hvad betyder den? Ikke engang Rhitras
Moder kjender til den; Rhitra maa selv — under en be
synderlig Kogler-Scene, hvor et Uglehjærte bliver brugt
imod hende — forraade dens Tilværelse og dens Magt.
Det er i sin Orden, at de andre Kvinder, om hvilke
lignende Sagn gaa, miste deres Trylleævne, saasnait
Talismanen er borte; men skulde ikke netop ifølge Dig
tets Anlæg Rhitras Herkomst, det vilde, glødende Hed
ningeblod, være Oprindelsen til den dejlige Piges dæmo-
nisk-sanselige Magt? Eftersom dog et Skjær af Overtro
eller Mystik er søgt udbredt over dette Parti, var del
ingen Grund til ikke at fastholde Hvad selve Gulitza
siger: „Hun ejer fra sit Udspring den frygteligste Magt!“
Men i saa Fald vilde rigtignok dybere Kræfter været
nødvendige til at befri Kongen og skaffe Rhitra tilside.
Guldsnogen er altsaa en Hjælp til at omgaa en Vanske
lighed.“
Goldschmidt
er enig med sin Medarbejder ved
„Nord og Syd“,
Thorson,
i dennes Paastand om denne
Digtnings mere ideale Personers mindre Energi. I
Strange er der ikke stærkt og varmt Liv, og hans Be
tænkeligheder over for Ægteskabet med Jomfru Ellen,
fordi han troer, at dennes Moder ikke har været sin