234 / 500
—
2 2 7
—
Blade folde sig om hverandre til en yndig duftende
Blomst, saaledes som denne i sin naturlige Glans er
udgaaet fra sin Skabers Haand.
„Kjøbenhavnsposten“ (1856, Nr. 19, under Mærket
E. S.
o :
A . B
.
Thorson)
begynder med at sige, at dette
Digt blev modtaget med
saa
stor Anerkjendelse, som
en Digter vel kan ønske sig; men denne strax vundne
Sejer vakte Reaktion; man sagde hist og her: „Vent
blot til efter Nyaar, saa vil Piben nok faa en anden
Lyd“. Der gjøres nu opmærksom paa, hvorledes et
Digt, som strax gjør megen Lykke, ofte viser sig at
være et Døgnprodukt, et saadant, der blot har været et
Udtryk for en forbigaaende Stemning, medens begavede
Aander tidt frembringe Produkter, som ikke Samtiden,
men først en følgende Slægt anerkjender. „Men Hvad
nærværende Digt angaaer, er Anerkjendelsen gaaet Haand
i Haand med Fortjenesten; thi „Hjortens Flugt“ er ikke
et let, populært skrevet Døgnprodukt, men et dybtpoetisk
og dog tillige populært Digterværk.“ Nu fremhæves
dets Landskabsstemninger, dets naive, friske og lunefulde
Anskueliggjørelse af landlige, idylliske Situationer, dets
brogede, livlige Scener og Skikkelser samt dets glødende,
sanselige og mørke Fantasi, hvilket Altsammen bringer
En til at studse. Anmelderen gaaer saa over til at
undersøge, om det Poetiske i denne Digtning har formet
sig til en Helhed, saa at Digteren kan siges at have
gjennemført sin kunstneriske Opgave, og dette mener
han at burde benegte; der er ingen ret fyldestgjørende
Væxt i det Hele: den episke Stemning og Udvikling
afbrydes hvert øjeblik af „Historier“, og nogen egentlig
Karakterudvikling og deraf fremgaaende Dom kommer
15*